x
Alcoholic Faith Mission : Spot Festival, Musikhuset Aarhus, Store Sal

Alcoholic Faith Mission , Spot Festival, Musikhuset Aarhus, Store Sal

Alcoholic Faith Mission : Spot Festival, Musikhuset Aarhus, Store Sal

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Arkivfoto

Alcoholic Faith Mission har endnu ikke fået det store gennembrud herhjemme, men rundt om i verden har de efterhånden opnået et pænt publikum, hvor gruppen de sidste fire år har spillet omkring 100 koncerter i en række lande, heriblandt USA, Canada, Japan og Tyskland. Ligeledes har de spillet på betydningsfulde festivaler som CMJ i New York, South By Southwest i Austin, Texas samt Iceland Airwaves og har til dato udsendt tre album og en ep. Deres udgivelser har fået glimrende anmeldelser i ind- og udland, og spørgsmålet er så, hvornår det danske publikum for alvor får øjnene op for dem.

Måske sker det nu. Musikhusets Store Sal var i hvert fald næsten fyldt, da gruppen indtog scenen tidligt lørdag aften og præsenterede deres sofistikerede musik, en slags melankolsk rock med både mandlig og kvindelig leadvokal, fyldige korpassager og akustiske instrumenter som trombone, trækharmonika og forskellige former for slagtøj, herunder klokkespil. En musik, som kræver detaljerig lydgengivelse, og det fik vi heldigvis i Musikhuset.

Alcoholic Faith Mission lagde forsigtigt ud med "Closer To Dallas" med Kristine Permilds lyse og længselsfulde stemme i front for en smuk, dybt vemodig, vuggeviseassocierende sang.

I "Escapism" sang Permild og den mandlige vokalist Thorben Seierø tæt sammen på endnu en yderst melankolsk, lavmælt sang med de tankevækkende linjer "I'm old enough to fall apart". Musikalsk var der dog ingenting, der var ved at falde fra hinanden, tværtimod.

"My Eyes To See" satte tempoet op og fungerede som en slags duet mellem Seierø i de udadvendte, næsten rockede og dansable vers og Permild i front i de mere afdæmpede omkvæd. Begge sangere har fremragende stemmer. Permilds er sfærisk og meget feminin, mens Seierøs er mere fyldig, men de har begge en drømmende og længselsfuld tone over sig, hvilket passer glimrende til Alcoholic Faith Missions billedskabende musik.

Koncerten fortsatte med endnu en stribe stærke sange med både melankolske og mere opløftende passager – til tider helt neddæmpet med bare et klaver og et rasleæg, andre gange med fuld gang i guitar, bas og trommer – og skiftevis mandlig og kvindelig leadvokal samt inciterende, ofte unisone korpartier. Tit i en og samme sang, men med en nøje afstemning af de forskellige virkemidler i de enkelte numre.

En helt igennem fremragende koncert, der da også endte med stående ovationer fra det begejstrede publikum under afslutningsnummeret "Nut In Your Eye". Måske er Alcoholic Faith Missions tid kommet – også herhjemme.

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA