x
Battles: Gloss Drop

Battles
Gloss Drop

Battles: Gloss Drop

GAFFA

Album / Warp Records
Udgivelse D. 06.06.2011
Anmeldt af
Jesper Buhl

Battles imponerede voldsomt med deres debutalbum, men mistede ankermanden Tyondai Braxton til fordel for en solokarriere, hvilket har resulteret i en længere pause, mens der blev omgrupperet.

Nu foreligger så Gloss Drop, som umiddelbart lyder meget som gruppens første album tilsat lidt mere udadvendthed, og, visse steder, mere traditionelle kompositionelle strukturer og vokaler. Det er tilfældet med den desværre alt for kække single Ice Cream, men også med det fabelagtige, rullende onde rocknummer My Machines med en Gary Numan i storform.

Allerbedst er dog faktisk åbneren Africastle, som kombinerer John Staniers trommebombardement med hektiske melodiske indslag, truende guitarakkorder og marcherende lilletrommer. Det er dog, som om man går lidt død i gruppens insisterende udtryk, og her er det sjovt nok vokalindslagene, der trækker niveauet op. Alt i alt er man dog godt underholdt i selskab med Battles' ikke længere altid så krigslystne kompositioner.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA