x
In Flames: VoxHall

In Flames, VoxHall

In Flames: VoxHall

Anmeldt af Rebecca Thuesen | GAFFA

Et af Nordens største metal-fænomener, In Flames, er gået på scenen i VoxHall denne aften, ganske kort tid før, de udgiver deres nye album, "Sounds Of A Playground Fading". Det betyder naturligvis, at vi ikke får en af de sædvanlige turné-koncerter, som helt sikkert kommer senere på året, men derimod en slags opvarmning, hvor bandet pudser kanterne af, inden det rigtig går løs.

Ved en sådan koncert er der klare forventninger om en hitparade, frem for en promovering af et nyt album, og publikum går ikke skuffede hjem. Der er dømt fællessang og mosh pit fra første, skærende guitar-akkord, og det fortsætter, indtil In Flames takker af.

Koncerten skydes i gang med klassikeren "Cloud Connected", og den sætter tonen for resten af aftenen. Der er dømt virkningsfulde riffs, tung bas og fællessang fra første minut, og publikum er usædvanligt engagerede. Det ses tydeligt, at drengene har ramt en ganske særlig nerve i metal-genren, for VoxHall er fyldt til bristepunktet med entusiastiske fans, hvilket er sjældent, når der er tale om tung rock, og der er med garanti ikke så meget som en håndfuld, der er udvandret, efter showet går i gang.

In Flames: En hit-oversigt

Som tidligere nævnt er der for en stor del tale om en generalprøve i aften, og derfor får vi mestendels også velkendte numre at høre. Bandet skal finde hinanden, inden de for alvor skal ud i tour-bussen, især fordi bandet nu skal klare sig uden Jesper Strömblad, der for et års tid siden forlod bandet grundet sine problemer med alkohol, og så sidder der en ny mand bag trommerne, som vikar for Daniel Svensson, der er optaget andet steds. Den unge herre, der slår på tønder i aften hedder Jonas, og han gør et hæderligt stykke arbejde. Man kan godt mærke, han ikke har spillet med bandet ret længe, men han følger fint med, og undgår at gøre unødvendigt mange krumspring.

Drengene er vant til at spille på væsentligt større scener end VoxHalls, og frontmand Anders Fridén omtaler også selv koncerten som "en tur i øveren med vennerne". Heldigvis er en tur i øveren med In Flames en fantastisk oplevelse. De har fremragende timing, og live-versionerne bliver aldrig så lange, at de bliver kedelige og overflødige, hvilket ellers er en fejl, man ofte ser hos især metal-bands.

Mudder i lyden

Det eneste rigtige problem i aften er faktisk et ganske stort et. Vokalen drukner. Næsten hele tiden. Talte vi om growl, gjorde det måske ikke helt så meget, men det er lidt surt for os, få som vi er, der ikke kan sangene udenad. Trods dette kiks fanger man alligevel en dybde og en flair for det underspillet dramatiske, der gør, at man som relativt ny lytter lige skal hjem og læse lyrikken igennem fra ende til anden.

Sætlisten i aften inkluderer perler som "Trigger", "Delight And Angers", "System" og "Touch Of Red", men vi får også et par sange fra den kommende plade, singlen "Deliver Us" og nummeret "Where The Dead Ships Dwell", der begge er fine, og lover godt for "Sounds Of A Playground Fading".

Aftenen sluttes af med " My Sweet Shadow", og det konstant nærværende brølekor af fans skriger med fra første hug. Hvis Fridén skulle glemme teksterne, gør det ikke så meget; publikum kan dem, og med den mudrede vokal kan de også næsten overdøve ham.

Alt i alt en lækker koncert, der lige minder gamle fans om, hvorfor de begyndte at høre In Flames, og gav nye lyttere den bedst mulige introduktion til deres musikalske univers. Den perfekte måde at varme op til en længere turné over sommer og efterår. Jeg går glad hjem.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA