x
Søren Huss : Northside Festival, Scene 2, Aarhus

Søren Huss , Northside Festival, Scene 2, Aarhus

Søren Huss : Northside Festival, Scene 2, Aarhus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det var med høje forventninger iblandet en smule skepsis, jeg indfandt mig foran Northside Festivals Scene 2 for at høre Søren Huss og Hussband spille tidligt lørdag eftermiddag. Saybia-sangeren har med sit solo-debutalbum "Troen & Ingen" fra sidste efterår skabt en af 2010's absolut bedste danske plader. Et album fuld af smukke, dansksprogede sange med meget stærke tekster med udspring i en personlig sorgbearbejdelse.

Men hvordan virker sådanne gravalvorlige sange på en solbeskinnet, brandvarm festival i idylliske omgivelser foran et publikum, der måske allerede har fået en lille en? Ja, Søren Huss og Hussband – samme orkester som på albummet – leverede i hvert fald et gedigent arbejde fra scenen. Søren Huss er, som mange vil vide, i besiddelse af en meget stor og udtryksfuld stemme, og han kom i løbet af sin knap en time lange koncert højt op og dybt ned, både tonalt og stemningsmæssigt.

Med solidt skiftevis akkord- og fingerspil på den akustiske guitar, af og til skiftet ud med keyboard, lagde han et solidt fundament for sangene og blev bakket op af kapaciteter som blandt andet Jeppe Kjellberg (WhoMadeWho) på elektrisk guitar og dobro-guitar og Lars Skjærbæk (Boat Man Love med flere) på skiftevis akustisk og elektrisk guitar, samt mandolin i hittet "Et Hav Af Udstrakte Hænder."

Sangene bestod primært af numrene fra "Troen & Ingen", men hvor Huss på sidste års efterårsturné spillede sangene i nogenlunde den rækkefølge, de optræder i på albummet, blandede han kortene lidt mere denne gang. Det betød desværre, at man ikke fik helt den samme sammenhæng i numrene som på albummet, hvor de beskriver en bevægelse fra sorg til en mere afklaret sindstilstand, dog med tilbagefald i mørket undervejs.

Stadigvæk bestod sætlisten dog af lutter fremragende sange som den tekstmæssigt humørsvigende og musikalsk opløftende "Et Hav Af Udstrakte Hænder", med, som nævnt, fornemt mandolin-spil af Lars Skjærbæk, den decideret dystre "Fra Tanke Til..., en sange om alle de forbudte følelser som had, hævn og lyst til mord, og den decideret rørende "Jeg Finder Vej", en hyldest til fortællerjegets (læs: Huss') datter.

Vi fik også et nummer, der ikke fandt vej til albummet, "Formørket", en smuk vals, som kvalitativt var fuldt på højde med albummets sange, men altså ikke passede ind efter Huss' mening.

Søren Huss udstrålede stor spilleglæde og begejstring og jokede også lidt mellem sangene, som da han kom til at sige "numse" i stedet for "nummer", og fortalte, at han havde købt "en åben billet til Aarhus, så man vidste aldrig, hvad der kunne ske i løbet af dagen". Det er rart at se, at han er kommet nogenlunde ovenpå igen efter den private tragedie, der var inspiration til, og som han har bearbejdet på sit soloalbum. Så man leve med, at den joviale attitude er noget af en kontrast til de alvorlige sange, og publikum tog da også godt imod numrene.

Søren Huss & Co. leverede en absolut godkendt præstation, selvom han ikke helt opnåede den samme magi, som han gjorde på efterårsturnéen, hvor de patosfyldte sange gik op i en højere enhed med stemningsfuld lyssætning i et mørke, som stod bedre til sangene end dagens høje sol. Men nu er det som bekendt sommer, og det er jo lidt svært at have noget imod. Så kan man finde albummet frem igen til efteråret.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA