x
Fucked Up: David Comes To Life

Fucked Up
David Comes To Life

Fucked Up: David Comes To Life

GAFFA

Album / Matador Records
Udgivelse D. 06.06.2011
Anmeldt af
Erik Barkman

Fucked Ups ambitioner rækker til mere end en strittende langemand. Canadiernes nyeste er en vaskeægte, 78 minutter lang rockopera, der med udgangspunkt i slagfærdig hardcore-punk bakser med både britisk 90'er-indie, klassisk heavy metal og Bruce Springsteen-nostalgi.

David Comes To Life er fortællingen om en britisk arbejderknægt, der mister sin kæreste sidst i 70'erne. Eller det hævder pressematerialet i hvert fald. I praksis er Damian Abrahams stakåndede bjørnebrøl ofte næsten umuligt at dechifrere uden et tekstark.

Netop frontmandens vokal vil dele vandene. Det virker underligt malplaceret, som et levn fra en tidligere, mere rendyrket punk-sound, når Abraham brøler ukontrolleret hen over Fucked Ups veldrejede rocksange. Omvendt føjer hans forrevne stemmebånd både kant og personlighed til udtrykket, og den slags kan altid bruges.

Af David Comes To Lifes 18 sange er de otte-ni virkelig stærke, så albummet havde ikke behøvet vare næsten halvanden time. Men det er en gavmild gestus, og Fucked Ups nyeste er en fin oplevelse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA