x
Protest The Hero : Copenhell, Refshaleøen, København

Protest The Hero , Copenhell, Refshaleøen, København

Protest The Hero : Copenhell, Refshaleøen, København

Anmeldt af Per Bloch | GAFFA

Der er noget sært naturligt, uimponeret og samtidig dybt dragende over canadiske Protest The Hero, som de træder ind på Copenhells store Helvíti-scene.

Relativt nye for det danske publikum, selvom de har hele tre album bag sig. "Scurrilous" udkom i foråret 2011 og er en opvisning i progressiv metal. Referencerne til rock-historien fyger imellem det hvirvlende guitarer, avancerede breaks og temposkift, snerrende soli og en mere end versatil sanger i front. Genrebevidst, men stadig personligt og frigjort. Og med denne koncert på Copenhell kan de ikke være andet end et stort skridt i retning af flere danske tilhængere.

Fra korslagte arme til vuggende hoveder
De ligner et kuld unge mænd, der netop er væltet ud af en canadisk fyrreskov. Forsanger Rody Walker er skovhuggeren, der bruger sin stemme til at beskære os med. Uprætentiøs og med en god portion humor får han med sin både charmerende og spydige snak skabt en nærværende ramme omkring musikken. Når han snakker imellem numrene er han ham, man gerne vil hænge ud med på festivalpladsen, og når han synger er han ham man er lige dele bange for og har åben mund og polypper over.

Ingen i kvintetten ligner nogle der spiller metal, hvilket er herligt befriende. At det ikke handler om styling, teknik og udstyr, men om en rette ånd, noget på hjerte og en anseelig portion musikalitet. Enkle virkemidler kan i den grad levere varen, hvis evnerne er i orden. Man behøver ikke en park af effekter og materiel: trommesættet er skrabet ned til noget en jazz-trommeslager ville være tilfreds med. The Basics.

Nogle ville nok kalde Protest The Hero for monoton larm, men vi er nogle der har en rockfest uden lige ved at overvære frugten af timevis med sammenspil, øvelse og håndværksarbejde. Produktet høstes, når først publikum løsner op og slipper den naturlige skepsis og træghed, der ofte følger det ukendte. Korslagte arme bliver langsomt, men sikkert til vuggende hoveder. 

Kun få protester
Protest The Hero er klassiske i deres form, men moderne i deres sprog. Rockens hovedingredienser er blandet op på ny. Til tider symfonisk rock. Siden heavy metal. Snart aggressiv punk. Eneste konstant er edderkopfingrene på gribebrædderne og Rody Walkers vokal, der både mestrer overdrive, vibrato, distortion og growl. Selv synes Mr. Walker at han synger som Cher, hvilket, nu hvor han selv siger det, ikke er helt ved siden af. Men han synger så sandelig også som sig selv.

Hen imod slutningen af koncerten kommer de to kor-mikrofoner i brug og vi opdager, at det skulle de have været noget mere. Harmonikken de tre stemmer imellem er perfekt og udvidende. Mere af det, og vi ville slet ikke overveje ordet "monotoni".

I det hele taget er der ikke meget at klage over. Lige med undtagelse af en højlydt protest over lyden, som især i starten ikke lod vokalen komme til sin ret. Svipseren blev rettet i løbet af få numre.

Dernæst er der kun at konkludere, at Protest The Hero er en af Copenhells store overraskelser. Nyslåede og virile, med alt hvad det indebærer af plusser og minusser - både på deres banehalvdel og på publikums.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA