Bullet For My Valentine : Copenhell, Refshaleøen, København

Bullet For My Valentine , Copenhell, Refshaleøen, København

Bullet For My Valentine : Copenhell, Refshaleøen, København

Anmeldt af Rasmus Heide | GAFFA

Bullet For My Valentines melodiske feel-good metal renser den regnvåde luft lørdag aften foran Copenhells store scene. Bandet deler publikum ned gennem midten (bogstaveligt talt) og indbyder til masse-shred, og snart moser crowden rundt blandt hinanden og i ring om sig selv.

Bullet For My Valentine passer godt ind midt på aftenen; tilpas melodiske for de fleste - og lige dele up-tempo for de sporty og metaltunge for de stillestående. Wonderful.

Åbningen er kompetent. Hittet "Your Betrayal" rammer perfekt. De på pladen så effektfulde hviskende vokaler står i flot kontrast til det bastante riff. Foran scenen strømmer folk stadig til fra koncerten med All That Remains på den lille scene, og snart har Valentine en pæn forsamling at spille for. (Dog på ingen måde så stor som Judas Priest formåede i går.)

Bullet For My Valentine spiller tight power metal med små snaser af thrash og lidt growling. De blander det melodiske med opfindsom frisk backing og byder på en hel del gaddagung-passager, hvor vi rider derudad i bedste rockgalop. Men det fungerer og er en letfordøjelig mellemret på Copenhells iøvrigt ret fiberrige menu. 

Til gengæld er bandet noget ligegyldige at se på. Deres fremtoning er i bedste fald metalklichéfyldt, i værste fald postulerede patetisk - særligt Jason-bassist med hanekammen. Guitarist Michael Paget har som den eneste et minimum af visuel tiltrækningskraft, mens sangeren falder fuldstændig i ét med den imposante lydmur, der til gengæld er veldimensioneret og klar (i modsætning til bandets tidligere besøg i København).

Allerede efter 50 minutter mener et af Copenhells semi-hovednavne, at de har nået ordinær spilletid. "Alone" er eneste ekstranummer, der brillerer med to-stemmige guitarløb, vi godt kunne have brugt nogle flere af. I alt får vi 60 minutters glad energi fra et band, der tydeligvis tager sig selv mere alvorligt end deres musik kan bære. Men sådan er det ofte med "pop".


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA