John Mellencamp: Store Vega, København

John Mellencamp, Store Vega, København

John Mellencamp: Store Vega, København

Anmeldt af Troels Frøkjær | GAFFA

19 år er det siden den amerikanske sanger og musiker John Mellencamp sidst gæstede Danmark, men så havde han også forberedt et sandt overflødigshorn af gaver til os. I aftes i Vega var en sand juleaften for tålmodige Mellencamp-fans her et halvt år før tid. Der blev ikke sparet på noget og Mellencamp har næppe nogensinde lydt bedre.

Jeg mindes ikke at have oplevet en mere varieret koncert nogensinde. Gennem to timer tog Mellencamp og hans knivskarpe og ekstremt velspillende band os gennem nærmest alle former for musikalske set-ups.

Den amerikanske sanger, der til oktober fylder 60 og inden da har planlagt at gifte sig med skuespilleren Meg Ryan, havde tilsyneladende ikke mistet det fjerneste af sin rebelskhed og kraft, siden han var her i 1992, og lagde ud med en dugfrisk nærmest bluegrass-udgave af "Authority Song" fra 1983.

John Mellencamp, der siden debuten i 1976 har udgivet godt 20 album, er et stort navn i sit hjemland, mens han i Europa nok er mest kendt for sine 80'er-plader "Big Daddy", "Scarecrow" og "The Lonesome Jubilee", og alle har helt sikkert hørt monsterhittet "Jack & Diane" fra 1982, med den karakteristiske forfinede 80'er-produktion. John Mellencamp er desuden en talentfuld kunstmaler, har udgivet bøger og har tilmed forsøgt sig som skuespiller.

Vi fik mange sange fra Mellencamps seneste album "No Better Than This", som er indspillet i mono med T-Bone Burnett som producer. Smukkest stod "Save Some Time To Dream." Fra min personlige favoritplade med den halsbrækkende titel "Life, Death, Love And Freedom" fra 2008 var det blandt andet "Longest Days", som blev serveret i en skarp soloversion, "remember life is short, even in it's longest days", som Johns bedstemor havde mindet ham om på sit dødsleje. Men vi fik også de dejligt morbide "If I Die Sudden" i en fuld bands pågående rockudgave og "Don't Need This Body" i en klædeligt selvironisk og afmålt bandudgave med Andy Yorks herligt skæve guitarspil, der skar gennem marv og ben.

Konstant gik musikerne ud og ind af scenen for at akkompagnere hovedpersonen, og det var en sand fornøjelse at opleve en uhørt stor musikalsk dynamik lige fra solosangene til det store bragende syv mands-rockband med eller uden Mellencamps varemærke, lyden af harmonika og violin.

Selvom Mellencamp på typisk farverig maner tordnede "I don't give a fuck about the past", blev vi ikke snydt for de store hits som "Jack And Diane" nydeligt nyfortolket, "Scarecrow", "Pink Houses" og "Check It Out", og efter sidste sang "R.O.C.K. US", hvor en mand fra publikum blev inviteret på scenen for at synge, ville jubelen ingen ende tage.

Tak for en stor aften.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA