x
The Eclectic Moniker : Roskilde Festival, Pavilion Junior

The Eclectic Moniker , Roskilde Festival, Pavilion Junior

The Eclectic Moniker : Roskilde Festival, Pavilion Junior

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det var et vaskeægte vinderband, der stod på Pavilion Junior-scenen som årets tredje Roskilde Festival-navn. The Eclectic Moniker er nemlig en af årets tre vindere af talentkonkurrencen KarriereKanonen, hvor Kites And Komets og Boho Dancer er de to andre. Med præmien følger talentudvikling og eksponering, blandt andet spilletid på P3, og The Eclectic Monikers koncert Roskilde-koncert var også en del af deres præmie.

"The Eclectic Moniker" betyder noget i retning af "det sammensættende kælenavn", og musikalsk er The Eclectic Moniker da også en sammensættende, og sammensat, størrelse. Hele ni medlemmer er der i gruppen, når de spiller live, nærmere betegnet tre guitarister – heriblandt gruppens forsanger og sangskriver Frederik Vedersø – to keyboardspillere, en bassist, en trommeslager, en slagtøjsspiller og en slags altmuligmand på skiftevis akustisk guitar og forskellige former for slagtøj.

Musikalsk kom vi godt omkring i løbet af The Eclectic Monikers 45 minutter på scenen. Fællesnævneren var dog danseglæde og feststemning, for The Eclectic Moniker er et band, der gør meget ud af at sætte gang i publikum. Scenen var da også pyntet med balloner, så der var lagt op til party, selvom ballonerne dog kun havde én farve, hvid. Det talstærke publikum var tydeligvis på fra start, så der var dømt fællesklap og dans fra første sang.

Gruppen lagde ud med lidt korsang fra alle medlemmer, inden den langskæggede Frederik Vedersø indtog det vokale centrum med sin bløde, let melankolske stemme, der sine steder gav mig visse associationer til Jannis Noya Makrigiannis fra Choir Of Young Believers.

Der er dog langt mere fart over feltet hos The Eclectic Moniker, der fortrinvis gør sig i up-tempo-numre, ofte med en smittende, synkoperet rytmesektion som fundament for tonerækker og akkordsammensætninger, som peger i retning af både vestafrikansk og sydamerikansk musik. Nogle gange var der dømt reminiscener af afrobeat, andre gange calypso, andre igen samba, og instrumentparken rummede både steel drums og marimba, dog for begges vedkommende syntetiske – men det smagte da lidt af fugl.

Lever op til navnet

Der var også passager, der nærmede sig rendyrket pop, andre, som gav mindelser om moderne dansabel indie-rock som Vampire Weekend. Der var elementer, som pegede mod den amerikanske west coast-rock fra 70'erne med et navn som Fleetwood Mac på lystavlen, og til tider havde musikken også et udtryk, der tydede på inspiration hos den moderne alternative New York-scene med et band som Dirty Projectors som en mulig sammenligning. Ikke mindst på den spændende komposition "2 Officers", hvor Frederik Vedersøs vokal også lagde sig forholdsvis tæt op ad Dirty Projectors-sanger Dave Longstreths særegne måde at trække og tonerne på.

Med andre ord er The Eclectic Moniker ganske eklektiske, altså sammensættende umiddelbart umage størrelser, men på intet tidspunkt var der tilløb til rod i musikken. Måske fordi The Eclectic Moniker består af lutter glimrende musikere – hvoraf mange også leverede fine korharmonier – og en teknisk velfunderet sanger, og lydkvaliteten var tilmed høj hele vejen. Sangskrivningsmæssigt er de også ganske godt med, hvor eksempelvis den samba-påvirkede "Easter Island" har åbenlyse hitkvaliteter.

Gruppens ene keyboardspiller Ras Tind fik lov at synge leadvokal på en enkelt sang, fordi han havde sidste dag med bandet, af ikke nærmere uddybede årsager. Han viste sig også at besidde en fin vokal, og i det hele taget var der ikke meget at udsætte på The Eclectic Monikers respektindgydende præstation. Det skulle da lige være, at nogle af deres mere samba-orienterede sange minder lovligt meget om hinanden og ikke alle er lige spændende. Alt i alt understregede Roskilde-koncerten dog, at The Eclectic Moniker er et vinderband.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA