x
Hammonds, Harrington & Destroy : Roskilde Festival, Pavilion Junior

Hammonds, Harrington & Destroy , Roskilde Festival, Pavilion Junior

Hammonds, Harrington & Destroy : Roskilde Festival, Pavilion Junior

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Bag det noget kryptiske navn Hammonds, Harrington & Destroy gemmer sig erfarne kræfter fra dansk rock. Forsanger Jakob Printzlau har en fortid som sanger i hedengangne The Fashion, guitarist Martin Rasmussen har været med i ligeledes opløste Decorate Decorate, bassist Mixen Lindberg spiller med Black City og har været med i Hatesphere, og trommeslager Peter Rasmussen – bror til Martin – spiller med i The 20 Belows. For bare at nævne de mest kendte fra det kollektive cv.

Bandet Hammonds, Harrington & Destroy er dog ganske nyt, om end de har varslet en ep i løbet af sensommeren. Den fælles erfaring var dog tydelig, da bandet trådte ind på scenen. Alle fire medlemmer var helt oppe ved scenekanten på rad og række – fra venstre mod højre var det Martin Rasmussen, Jakob Printzlau, Mixen Lindberg og Peter Rasmussen. Der var tydeligvis ikke nogen, der var vigtigere end andre.

Gruppen lagde ud med "Only This Ocean", en melodisk og tempofyldt sang i spændingsfeltet mellem garagerock, punk, glamrock og pop. Jakob Printzlaus karakteristiske stemme stod centralt i lydbilledet, ganske som hos The Fashion, bakket op af solidt kor fra de øvrige tre medlemmer. Man får indtrykket af, at Pritzlau synger af sine lungers fulde kraft, når hans lettere affekterede vokal får lov at folde sig ud, og han havde god kontakt til det forholdsvis beskedne, men entusiastiske publikum.

En endnu hurtigere sang fulgte, med dobbelte slag på lilletrommen i bedste 60'er-pop-stil, herefter fulgte en vuggende semi-ballade og herpå en groovy midt-tempo-sang, og sådan fortsatte koncerten med en stribe gedigne numre i både femte, fjerde og tredje gear. Et af højdepunkterne var den heftige "Always Other Necks, Always Ohter Gallows", som kunne minde lidt om The Strokes' "Last Night".

Musikalsk trækker Hammonds, Harrington & Destroy på ganske mange traditioner inden for rocken. Noget er temmelig meget lige ud ad landevejen, noget andet er lidt mere nuanceret, noget er rocket, noget er punket, noget er poppet, noget er glam'et, og Jakob Pritzlaus vokal binder så det hele sammen. Særlig nyskabende er det ikke, men sangskrivningen er i orden.

Hammonds, Harrington & Destroy formåede at skabe et fyldigt lydbillede trods den beskedne lineup med blot vokal, en enkelt guitar, bas og trommer. Ikke mindst Martin Rasmussen arbejdede hårdt med guitaren, hvor der skiftevis var dømt hårdt huggende akkorder og solidt fingerspillede, melodiske og ofte lidt skæve og minimalistiske temaer. Alle musikere leverede gedigne korindsatser, og bassist Mixen Lindberg serverede flere gange et fint call response-kor til Jakob Printzlaus stærke leadvokal. Det er vel overflødigt at nævne, at det instrumentale håndværk generelt sad solidt på den firdobbelte rygrad?

Den vuggende ballade "Let's Get Together & Fall Apart", som fik The Pogues' drukviser til at melde sig i erindringen, afsluttede en solid koncertpræstation. Det ambitiøse band havde allerede fået lavet T-shirts, som de solgte i merchandiseboden, og der er som sagt også en ep på vej. Musikalsk skal man at dømme efter koncerten nok ikke regne med, at Hammonds, Harrington & Destroy får genopfundet rockmusikken, men mindre kan også gøre det. Dagens koncert understregede i hvert fald, at de er seriøse spillere på den danske rockscene.

 

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA