x
The Malpractice : Roskilde Festival, Pavilion Junior

The Malpractice , Roskilde Festival, Pavilion Junior

The Malpractice : Roskilde Festival, Pavilion Junior

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Den aarhusianske sanger og sangskriver Johannes Gammelby er efterhånden ved at blive, ja, gammel i gårde på den danske rockscene. Han har været aktiv i et årti, først i front for den forlængst hedengangne støjrocktrio Strumm med blandt andre den nuværende Under Byen-trommeslager Stina Sørensen, så udgav han to album på det markante indie-label Morningside Records i front for nu opløste I Am Bones, og sidste år lancerede han så sin nye gruppe The Malpractice, der samme år albumdebuterede på et andet prestigefyldt indie-selskab, Crunchy Frog.

Det har altid været interessant, det, Gammelby havde gang i, men det har aldrig været decideret fremragende. Før nu. For den koncert, The Malpractice gav onsdag aften på Pavilion Junior-scenen, viste Gammelby fra hans absolut bedste side.

Gammelby var dog bestemt ikke alene på scenen. Med sig havde han fire fremragende musikere, hvoraf han også spiller fast sammen med de tre i en anden markant Aarhus-gruppe, Beta Satan, nemlig guitarist Kenneth Andersen, keyboardspiller Morten Riis og trommeslager Klaus Hedegaard Nielsen. Sidste person var Marie Højlund, kendt som forgrundsfigur i en tredje spændende Aarhus-konstellation, Marybell Katastrophy. Hun leverede stærk backingvokal under store dele af koncerten og var med sin smukke røst i tæt parløb med Gammelbys med til at løfte Gammelby & Co. det sidste stykke op over kanten til der, hvor godt bliver til rigtig godt. Alene er hans let vrængende vokal ikke hans allerstærkeste kort, men sammen med Marie Højlund holder han.

The Malpractice spiller en slags vred, lettere alternativ pop/rockmusik med både iørefaldende melodier og dansable rytmer og en alvorsfuld, sammenbidt undertone, som sine steder nærmer sig et udtryk som Nine Inch Nails. Rytmesektionen er i de stærkeste hænder med Klaus Hedegaard Nielsens særdeles tighte, hårdtslående spil som fundament. Bassen bliver ofte leveret af keyboardspiller Morten Riis, hvis synth-bas og mange andre elektroniske input også sender tankerne i retning af industrial-rock a la ovennævnte Nine Inch Nails, mens Kenneth Andersen fuldender udtrykket med skiftevis aggressivt og nuanceret, melodisk guitarspil. I front hugger Johannes Gammelby til på guitar og vokal, så det er en fryd.

Sætlisten bestod af store dele af The Malpractices enlige album "Tectonics" og mindede om, at albummet stort set er "all killer, no filler". De både poppede og aggressive sange fik store dele af det overraskende lille, men dedikerede publikum - anmelderen inklusive - til at hoppe op og ned gentagne gange i løbet af koncerten. Ikke mindst det super-catchy "Boss Stallion" og den snerrende "Oh, The Irony" fik behaget til at melde sig under teltdugen, ligesom der blev plads til lidt eftertænksomhed under den mere afdæmpede "We, The Drowned".

Et par gamle I Am Bones-numre fik også plads i sættet, nemlig "Good Son" og den forrygende punkrocksang "Home Is The One Corner Of Hell That Didn't Catch Fire", der lukkede og slukkede tre helt igennem glimrende kvarter fra et band, der spillede deres første koncert i oktober 2010 og nu for alvor er trådt ind i de voksnes rækker.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA