x
Seun Anikulapo Kuti & Egypt 80 + Femi Kuti & Positive Force : Arena, Roskilde Festival

Seun Anikulapo Kuti & Egypt 80 + Femi Kuti & Positive Force , Arena, Roskilde Festival

Seun Anikulapo Kuti & Egypt 80 + Femi Kuti & Positive Force : Arena, Roskilde Festival

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Siden koncerten blev annonceret, har det været som en sød sitren hos alle, der er bidt af afrobeat. Efter de sidste snart mange år at have været vidne til fantastiske koncerter med Femi Kuti. Og over de seneste par år at have set lillebror Seun i spidsen for far Felas sidste store bigband, Egypt 80, bare vokse og vokse med foruroligende hast, var udsigten til begge to på samme scene nærmest at bede om det umulige. De har jo nærmest ligget i krig. Sagde rygterne i hvert fald. Men da de så stod der midt på scenen og holdt om hinanden efter den mest fantastiske afrobeatkoncert på Roskilde nogensinde, var det så man ikke troede det muligt. Helt vildt. Helt, helt vildt.

Seun Anikulapo Kuti kom til festivalen med et fantastisk album i ryggen. Og det var tydeligt fra første færd, at han har taget syvmileskridt over de sidste år. Knivskarp stod han der med saxofonen i stramme bukser, der intet overlod til fantasien. Som en ung James Brown på narrestreger. Hvis han da ikke dansede den der specielle dans, hvor han hele tiden synes at jage en imaginær moskito. Mens danserinderne rystede røv i klassisk stil, og i det hele taget opførte deres eget inciterende show. Seun bjergtog os omgående med en opkørt version af Fela Kutis hit, Zombie, som i den grad satte os på sporet af, hvad der skulle blive en unik koncert. Han synger også godt nu og har samlet sine bedste evner i et udtryk, der virkelig gør sig på en scene. Mens den aldrende bandleder, Lekan Animashaun, strunk sad bag sit elklaver og dirigerede slagets gang. Det var en stor koncert fra en knægt, der for alvor er vokset til og giver storebror kamp til stregen.

Femi Kuti har en helt anden tilgang. Han har erobret verden, og hvor lillebror nøjedes med en crowdpleasende yabbis (det klassiske udtryk for far Felas klassiske enetaler til publikum) om at frigive hash, så er Femi langt mere politisk. Han er der ude i et langt farligere ærinde, og har også som faren taget sine kampe med myndighederne. Ligesom hans afrofunk allerede ved en række koncerter har vist en kunstner, der favner bredt, og som står for en dybt synkoperet afrofunk. Og han havde virkelig i sinde at dele ud på denne aften på Arena. Han har også et stærkt album i ryggen, Africa for Africa, og her fik vi selvfølgelig også sent titelnummeret. Pladen er domineret af numre, som har et kort format, og dem fik vi en del af, inden bandlederen besluttede sig for at skrue op for løjerne. Og det var her, at han viste hvorfor han er en af afrikansk musiks superstjerner. Som faren skabte han med sit orgel en egen trancekirke, og omkring ham spillede The Positive Force en veritabel storm op, som koncerten skred frem.

Til sidst fik vi det ultimative øjeblik. I to af farens hits mødtes de to til et øjeblik, hvor det specielt var fedt at se de to blæsergrupper stå i kø, mens deres sprukkent lykkelige grin blev bredere og bredere. Som et klassisk klip fra Kalakuta Republic eller andre af farens klassiske scener fra de store år.

Jeg gik derfra som på skyer.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA