x
Chris Cunningham: Roskilde Festival, Arena

Chris Cunningham, Roskilde Festival, Arena

Chris Cunningham: Roskilde Festival, Arena

Anmeldt af Jesper Buhl | GAFFA

Dem, som kun kender den engelske musikvideoinstruktør og billedmager Chris Cunningham fra hans supersmukke videoer til Björks All Is Full Of Love og Portisheads Only You, fik sig nok en forskrækkelse, da showet gik i gang, for Chris Cunninghams velorkestrerede video- og laserinstallation lagde sig langt tættere op ad hans arbejde med kunstnere som Squarepusher og ikke mindst Aphex Twin.

Fra de tre skærme, en hovedskærm og to identiske sideskærme, flød det med billeder, synkroniseret til den frenetiske drill 'n' bass-musik. Billeder, der i høj grad kredsede omkring død, besættelse, grotesk seksualitet, vold og forvredet, muteret kød. Ofte var klippene så korte, at det billede, der stod tilbage på nethinden og i korttidshukommelsen, måske var endnu mere skræmmende, end det, der i virkeligheden blev vist. Var det virkelig lange, kødfarvede tentakler eller slanger, der sprang ud af den skrigende kvindes skød?

Allermest skræmmende var segmentet med nærbilleder af en lille pige, hvis ansigt fortrak sig i spasmer langt ud over, hvad der er menneskeligt muligt. Som en lille, djævlebesat skolepige lå hun der på sin seng, mens hendes læber, næse og øjne fortrak sig i groteske, vrængende positurer i takt med den både voldsomme og smukke musik. En musik, der lød som hjemsøgte fabrikshaller, hvor maskinerne trampede industrielle taktarter, der konstant brød sammen for at opstå i nye, komplekse mønstre.

Blandt de mange fantastiske segmenter var også det med det nøgne par, der først elskede så voldsomt, at deres kød nærmest smeltede sammen, og senere sloges så voldsomt, at det til sidst fik manden til at falde bagud, ind i mørket. Det blev også til et glædeligt gensyn med Cunninghams fornemme kortfilm Rubber Johnny, som ledsages musikalsk af Aphex Twins afx237 v7 (w19rhbasement remix), remixet af Cunningham selv. Kun få ting fascinerer som Cunninghams nattesyns-optagelser af den voldsomt muterede kælderdreng Johnnys alt for elastiske krop, som strækkes og forvrides og kyles op mod en glasrude, så ansigtstræk og indvolde fremstår flade mod skærmen.

Showet sluttede med Cunninghams audiovisuelle remix af den nyligt og sørgeligt afdøde Gil Scott-Herons New York Is Killing Me, som med sine skønne, dvælende billeder af tog og urbane landskaber lod os falde lidt til ro efter en times mesterligt, audiovisuelt angst-bombardement.

 

New York Is Killing Me kan ses her: http://www.youtube.com/watch?v=adq_e_NSzQ8

Rubber Johnny kan ses i sin fulde længde her: http://video.google.com/videoplay?docid=7382676545570345084

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA