x
Daniel Adams-Ray: Roskilde Festival, Cosmopol

Daniel Adams-Ray, Roskilde Festival, Cosmopol

Daniel Adams-Ray: Roskilde Festival, Cosmopol

Anmeldt af Marta Sørensen | GAFFA

En meget utaknemlig tjans er det at løfte den tømmermændstrætte rest af et publikum med skybrudstraumer, når klokken er støvet søndag middag. Men alligevel meget passende, at den tidligere rapper og nu designer samt bandleder Daniel Adams-Ray skulle gøre det.

Hvorfor? Fordi hans debutalbum som solokunstner, væk fra hiphopduoen Snook, bringer den flamboyante fest i stil med norske The Ark tilsat lidt nostalgiske beats og svensk charme.

Desværre lover "Svart, vitt och allt däremellan" også noget helt andet og mere faretruende, nemlig numre som vi kender dem fra de sidste mange års Melodi Grand Prix: Påklistret glam, nemme klap-med omkvæd, som er væk to sekunder efter sangens slutning, og en håbløst gammeldags lyd, der insisterer på at leve i pinlig og uforståelig parallel med moderne popmusik.

Daniel Adams-Ray diskede op med nok af den slags til, at hans show somme tider virkede malplaceret. Ikke bare i Roskilde Festivals rockistiske og popforsagende program, men i 2011, hvor et kækt lille synth-riff forlængst er for lidt til at indlede andet vers med, og hvor man ikke bare kan hamre løs på en stortromme og håbe på alles hyldende hænder.

Virkemidler fra en anden tid
Denne søndag var Adams-Ray heldig, for publikum lod mest til at bestå af svenske fans og var derfor helt modtageligt for hans 90'er-lyd, bandets matchende røde skærf og indfølte indledningsstrygere. Med historier bag sangene, hyldester til Danmarks rappere og graffiti-scene samt taknemlighed over at være på festivalen holdt han den sparsomme fest i gang.

Men virkemidlerne var fra en anden tid: Afrikansk inspirerede beats og congas, der af og til galopperede de enslydende arrangementer lidt i gang, men alt for ofte lød som løftet fra Safri Duo eller Savage Gardens "Animal Song". Chimes og klokkespil, formulaiske ooh-kor, hele MGP-udtrækket var til stede.

Engang var Adams-Ray rapper, og på numre som "Gubban I Lådan" og Snook-hittet "Inga Problem" forstår man ikke, hvorfor han har forladt hiphoppen. Her kan han udfolde attituden, anvende den bløde stemme til noget fornuftigt og snakke frem for at synge. Om Facebook-perfektion, om dengang han fik brækket næsen efter en uheldig "Pusher"-inspireret joke, og om hvordan Roskilde Festival minder om hans opvækst i Kenya (hvis jeg forstod ham korrekt - han talte svensk).

Daniel Adams-Ray har rigeligt at sige, lader det til, men hvorfor så gøre det med bryllupsmusik som underlag?


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA