x
Hidden Orchestra: Copenhagen Jazzfestival, Copenhagen Jazzhouse

Hidden Orchestra, Copenhagen Jazzfestival, Copenhagen Jazzhouse

Hidden Orchestra: Copenhagen Jazzfestival, Copenhagen Jazzhouse

Anmeldt af Ivan Rod | GAFFA

På Copenhagen Jazzfestival kan man – under overskriften "21st Century Jazz" – høre en række koncerter, som – at dømme efter den fælles titel – peger fremad.

En af disse koncerter var med skotske Hidden Orchestra, mandag aften i Copenhagen Jazzhouse.

Efter bandets første sæt forlod to ældre damer Jazzhouse. Ved billetbordet henvendte den ene sig til de unge billetsælgere med ordene: "Ved I hvad, det var noget værre møg." Herefter sagde den selvsamme dame til den anden: "Vi skulle have opsøgt noget rigtig dansk jazz" - hvad det så end måtte være.

En ting er sikker… de to damer og resten af publikum i Jazzhouse blev udfordret og bevidnede en koncert, der på en eller anden måde pegede fremad.

Man kunne diskutere, om Hidden Orchestras musik hørte hjemme på en jazzfestival og dermed, om den pegede fremad mod en ny, vitaliseret form for jazz. Måske hørte den i virkeligheden mere hjemme på Roskilde Festival, influeret som den var af den musik, som grupper som Aphex Twin, Xploding Plastix og Squarepusher har skabt. I hvert fald spillede Hidden Orchestra en usædvanlig form for elektronica. En filmisk, fremtidsorienteret form for musik, der forbandt fortidens traditionelle instrumenter med fremtidens organiske samples; der forbandt moderne jazz med klassisk musik.

På scenen var to livetrommeslagere, en bassist, en violinist og en gæstende fløjtenist/saxofonist. Sammen spillede de fem – på baggrund af nogle forrygende samples – et hårdt trommespil (i et enkelt tilfælde på opvaskestativ), nogle dybe baslinjer, en klassisk inspireret elektrisk violin og en jazz-inspireret fløjte eller sax. Live resulterede materialet og udførelsen i et eksplosivt udtryk, som var aldeles fascinerende og særegent.

Efter nogle numre var det som om, det forholdsvis ensartede udtryk var udtømt for energi. Men isoleret set var hvert nummer fuld af energi og fascinationskraft. Der var forfriskende perspektiver i musikken. Det kan derfor forekomme ærgerligt, at de to ældre damer ikke fandt anledning til at blive og fordybe sig i, hvad deres børnebørn sikkert vil komme til at forholde sig til årene, der kommer.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA