x
Lyle Lovett: DR Koncerthuset

Lyle Lovett, DR Koncerthuset

Lyle Lovett: DR Koncerthuset

Anmeldt af Peter Lykke Madsen | GAFFA

Arkivfoto

Langt de fleste mennesker i Danmark vil nok først og fremmest kende Lyle Lovett for hans kortvarige ægteskab med Julia Roberts i starten af 90'erne. Nogle vil måske også huske ham for sin gæsterolle i komedieserien Dharma & Greg. Det er i bund og grund synd og skam, at det er sådan nogle ting, der kan stjæle billedet, for Lyle Lovett bør regnes blandt de helt store sangskrivere i den amerikanske tradition. Efter en pause på mange år har vi nu herhjemme været så heldige at få selvsyn for den sag tre gange inden for nogle få år.

Til trods for de forholdsvis flittige besøg er der pænt fyldt i Koncerthuset i DR byen. En koncertsal, som endnu engang viser sig at være hver og én af de skandaleombruste millioner værd. Lovetts stemme står simpelthen krystalklart igennem aftenen igennem, og Lovett selv udtrykker da også sin begejstring flere gange aftenen igennem. Det giver dog også en smule bagslag, idet Lovett føler sig forpligtiget til at stemme sin guitar ekstra godt – dermed får vi brugt ret meget tid på at stemme aftenen igennem, fordi vi, som Lovett siger, kan høre enhver lille fejl.

Dem er der dog ikke mange af, fra hverken Lovett eller de fire mand han starter med på scenen, og som i løbet af de næste par numre bliver udvidet med yderligere to mand. Der flot korsang, og de respektive instrumenter bliver behersket upåklageligt. Det lyder alt sammen rigtig godt, men vi skal alligevel et stykke ind i koncerten før vi for alvor får løftet niveauet – det sker med det fantastiske trekløver, "She's Already Made Up Her Mind", Grateful Dead-coveret "Friend of the Devil" og det vel nok største hit, Lovett kan præsentere, "She's No Lady".

Ja, jeg ved lige præcis hvad du mener, Lyle

En pudsig detalje igennem aftenens koncert er Lyle Lovetts konstante brug af de to små ord "you know", ganske sikkert bliver de brugt uden den store mening, men de er alligevel ganske symptomatiske . Lovett forstår nemlig at male ganske præcise billeder af hverdagssituationer, som alle bør kunne nikke genkendende til. Vi kender alle sammen følelsen af den første kop kaffe om morgenen. Vi ved at man engang imellem er heldig at få lov at vågne op ved siden af en, der bare forstår en lidt bedre end alle andre, men vi ved også alle sammen at det der med damer mest af alt er noget rod.

I det hele taget formår Lovett at skabe en behagelig atmosfære med masser af publikumskontakt – bandet står konstant badet i et rødt lys hvilket også er med til at gøre den ellers store koncertsal ret intim. At Lovett har turneret siden 1976 fornægter sig ikke, og de mange stemme-pauser bliver fint fyldt ud med virkelig morsomme historier fra landevejene.

Knastør humor

Faktisk besidder Lovett en humor så knastør at man aldrig er helt sikker på om han på noget tidspunkt er seriøs. Han kan bl.a. fortælle at hjemme i USA bliver han ikke anset for en, der spiller country af folk der lytter til country, men folk som ikke gør det mener helt sikkert han spiller country. Selvom han måske bevæger sig et sted på kanten af genren, så er der altså masser af historier om cowboys fra Texas, livet på landevejene og selvfølgelig den umulige kærlighed. Lovett nævner selv begrebet country n' blues og det passer egentlig meget godt.

Imod slutningen af en aften i selvskab med en helt igennem sympatisk Lyle Lovett får igen en række højdepunkter i form af "L.A. County", der bliver givet respekt til mesteren Townes Van Zandt i form af "White Freight Liner Blues", og selvfølgelig bliver hovedsættet rundet af med den passende og smukke "Closing Time", som også afslutter debuten tilbage fra 1986.

Alt i alt får vi lidt over to timer med en veloplagt Lyle Lovett og et band, som vi også lige skal huske at nævne var virkelig velspillende aftenen igennem.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA