x

Rune Edberg
Nærhed Og Distance

Rune Edberg: Nærhed Og Distance

GAFFA

Demo-cd / http://www.myspace.com/runeedberg
Udgivelse D. 03.08.2011
Anmeldt af
Hansen

Rune holder en pause fra sit band Lydstat og sender denne et år gamle demo, med otte stykker mørk electronica tilsat spoken word. Kunne minde om Recoil, bare med kedelig stemme i stedet for. For stemmen trækker virkelig ned. Der er ikke meget karakter i den, og det skal der altså være, når der ikke er melodier til at retfærdiggøre den.

Rune er langt bedre med maskinerne, som han kan ret mange ting med. Det er i den lette ende af industrial, og både beats, pads og melodier fungerer. Det meste af det trækker på erfaringer gjort af Recoil, Doubting Thomas eller Synaesthesia, uden dog at lave rene kopier. Jeg oplever musikken lidt gammeldags, men genren har aldrig været rigtig stor, så det gør ikke nær så meget, som det ville have gjort med andre udtryk.

Jeg har svært ved at høre, hvad Rune egentlig vil, og hvorfor han ikke synger i stedet for at snakke. Desværre var der ikke nogen pressemeddelelse, der kunne forklare det, og hvorfor jeg først får demoen, et år efter den er lavet færdig. Det er nok ikke så vigtigt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA