x
The Sound Of Africa: Ibrahim Electric meets Majid Bekkas & Abdelfattah Houssaini (DK/MA): Copenhagen

The Sound Of Africa: Ibrahim Electric meets Majid Bekkas & Abdelfattah Houssaini (DK/MA), Copenhagen Jazz Festival, Pressen, København

The Sound Of Africa: Ibrahim Electric meets Majid Bekkas & Abdelfattah Houssaini (DK/MA): Copenhagen

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Når bjerget ikke vil komme til Muhammed, må Muhammed komme til bjerget. I dette tilfælde var det Majid Bekkas fra Marokko, som kom til København og mødte Ibrahim Electric. Og skabte rendyrket og løssluppen magi.

Majid Bekkas er en mester indenfor gnawamusik. Blandt andet. Den 54-årige mester fra Marokkos hovedstad, Rabat, er musikprofessor fra konservatoriet, som mestrer gnawaernes hofinstrument, den trestrengede traditionelle bas - gimbrien - men som også mestrer klassisk arabisk oud (lut) og guitar, samt synger forrygende. Bekkas har gået noget af den traditionelle vej med mesterlære hos en af Rabat's bedste gnawamestre, men han besluttede tidligt at han skulle være musiker med stort M - og overlade ceremonierne og kontakten til ånderne til folk med den tro og den evne. Og han har i en årrække markeret sig langt hinsides hjemlandets grænser og spillet med en lang række af jazzmusikkens koryfæer. Og på denne aften var det dansk jazz' himmelstormere, Stefan Pasborg (trommer), Niclas Knudsen (guitar) og Jeppe Tuxen (orgel). Ligesom han fra Rabat havde perkussionisten Abdelfattah Houssaini med. Et fremragende valg, skulle det vise sig.

De mødtes i Marokko til den årlige jazzfestival i Chellah, den flotte ruin i Rabats udkant, og det viste sig hurtigt, at det danske orkester, hvor især Niclas Knudsen har rejst Vestafrika tyndt, i den grad havde referencerne i orden, ligesom de i Bekkas havde fundet en mand, der modsat de fleste gnawamestre havde en imødekommende attitude, og ikke nødvendigvis begrænsede sig til at spille gnawanumre. Ergo fik vi de traditionelle ting i ypperlige udgaver, som viste at Majid Bekkas til fulde mestrer den side af sagen, men også alt fra originale kompositioner fra hans og bandets hånd, samt endelig spændende versioner af nogle af afrobeat-kongen Fela Anikulapo Kutis største hit, Zombie og Lady. Især sidstnævnte sang Bekkas fornemt, mens Stefan Pasborg lagde ud med det flotteste Tony Allen-ripoff, jeg nogensinde har hørt. Når den gamle afrobeatpioner lægger stikkerne, vil jeg faktisk foreslå, at man ringer efter Pasborg.

Det blev en fantastisk koncert, hvor Ibrahim Electric tilførte gnawamusikken en herlig ny dimension. Dels havde især Pasborg og Tuxen en måde at sende en strøm af vellyd ind under det traditionelle foredrag og gimbriens smukke baslyd med de karakteristiske dumpe slag på skindoverfladen, og dels ville Niclas Knudsen levere særdeles sprød guitar, som havde tydelig afsæt i tiden omkring 1970. Ligesom Bekkas på et par numre gik ind og spillede frydefuldt på et af undertegnedes yndlingsinstrumenter, den arabiske oud. Hvor hver en tone længtes i en sørgmodig og elegant blues.

Adskillige ekstranumre blev det til. Super aften i fantastisk selskab.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA