Kato & Friends: Grøn Koncert, Skibhøj, Esbjerg

Kato & Friends, Grøn Koncert, Skibhøj, Esbjerg

Kato & Friends: Grøn Koncert, Skibhøj, Esbjerg

Anmeldt af Mikkel Asferg Andersen | GAFFA

Arkivfoto

Katos karriere ræser i raketfart med albumudgivelser og livekoncerter. Og for første gang er den nordjyske dj i år med på den grønne karavane – med alle sine venner.

Kato skulle have givet sin koncert fra taget af en Tuborg-lastbil midt på pladsen, men det massive regnvejr flyttede ham ind under P3-scenens tag. Her nåede han ikke at spille mere end et par minutter før Clemens gæstede showet med en mudret og overproportioneret vokal i "Fuck hvor er det fedt". Havde teksten været bare en anelse mere kompliceret, end den er, var en hel del gået tabt i sjusket artikulation og halvdårlig lyd. Alligevel satte nummeret udmærket gang i koncerten, om end det ikke var nok for en enkelt koncertgænger, der valgte at smide et kanonslag hen over hovedet på Kato. Heldigvis sprang det et stykke fra hans pult, og imponerende nok spillede han videre uden at fortrække en mine.

Tvivlsom rap

Efter Clemens gæstede Jon med "Turn the Lights Off", "Live Louder" og en hel del rumklang. Derefter blev det Infernals tur i skikkelse af Paw Lagermann og Lina Rafn. De spillede både "Speakers On" og "From Paris to Berlin" inden Kato endelig fik lov at vise prøver på sit talent bag en mikserpult. Paradoksalt nok var det her, publikum var mest stille – indtil "Speakers On" igen bragede ud af højtalerne.

Sådan fortsatte det resten af koncerten – med alle Katos venner der skiftevis overtog scenen. Og showet. Den imponerende lange række af gæster talte ud over de nævnte også U$O, Pernille Rosendahl, Johan Wohlert og Camille Jones. Et bredt spænd rent musikalsk, hvilket også gjorde det vanskeligt at finde nogen rød tråd i sættet. Også fordi dj Kato havde mere travlt med at vifte med armene og råbe i mikrofonen, end han havde med at dreje på knapperne. Det lugtede langt væk af et enkelt tryk på play, og så kunne gryderne ellers passe sig selv. Grellest var det i "Sjus", hvor Kato med tvivlsom kvalitet rappede hele det ene vers – langt væk fra sin pult, mens musikken stadig spillede og skiftede tempo præcis som på cd'en.

Med fare for massiv uenighed hos størstedelen af publikum vil jeg vove at påstå, at der var for mange gæster i Katos show. Ganske vist var det en flot og bred vifte af danske kunstnere – men de stjal rampelyset fra Kato selv, der kun viste minimale prøver på det, han egentligt var der for. Det meste af tiden hoppede han rundt efter opmærksomhed, rappede med på numrene og prøvede at gejle publikum op. Og havde det ikke været for et par gode gæsteoptrædener, hvor især Camille Jones gjorde det godt, havde tre stjerner været i overkanten. 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA