x
Agnes Mercedes : Nakkefestival, Rørvig

Agnes Mercedes , Nakkefestival, Rørvig

Agnes Mercedes : Nakkefestival, Rørvig

Anmeldt af Ras Bolding | GAFFA

Fredag, ud på aftenen, bød Nakkefestival på svensk visit i form af soloartisten Agnes Mercedes. I programmet stod hun beskrevet som "electro-avantgarde", men electro var der ikke meget af, faktisk ikke noget - om det så var avantgarde? Både og. Alene på scenen sad Agnes Mercedes bag sine tangenter, og det gjorde hun koncerten igennem, spillende og syngende på sit eget sprog.

Overordnet set kunne - og burde - lyden have været højere; især i de passager, hvor musikken var mere dvælende, var det i perioder ligefrem vanskeligt at høre hvad der foregik, fordi der naturligvis var snak blandt de fremmødte gæster, som der altid vil være ud på aftenen til en festival. Også niveauerne mellem vokal og piano kunne have været bedre - førstnævnte var ofte temmelig høj, og kun når der for alvor blev hamret i tangenterne, trængte pianoet rigtigt igennem. Så det var let vanskelige forhold for denne type musik, men Agnes Mercedes gik glad og optimistisk til opgaven, og selvom flere af koncertgæsterne tydeligvis fandt musikken en smule mærkelig, så lod de sig langsomt, men sikkert overtale.

Musikalsk kan Agnes Mercedes måske minde en smule om sådan noget som Soap & Skin, dog i en mindre romantisk-gotisk udgave - og med noget mere uskolet vokal. Det var mit indtryk, at den kunne have haft godt af lidt ekstra effektarbejde i form af noget rumklang og equalisering, hvilket ville tjene stemningen godt, for stemmen fremstod lidt vel nøgen. Til gengæld var jeg meget glad for tangentspillet, som vekslede mellem neoklassiske passager, der sendte tankerne i retning af sådan noget som Michael Nyman og direkte atonale brudflader, og egentlig ville jeg ikke have haft noget i mod længere intrumentale passager, for jeg tror godt de ville kunne stå alene.

At præsentere musik som denne i bedste sendetid på en festival fyldt med festglade gæster er et modigt valg, om end man også kan diskutere hvorvidt det tjener kunstnerens bedste interesse. Men modsætninger mødtes, ingen tvivl om den sag, og jeg tror der var flere til stede som fik sig en anderledes musikoplevelse, end de måske var vant til. Vokal-delen kunne have fungeret bedre, og lyden, især fra pianoet, kunne have været højere, men der var gode idéer til stede, og tangentspillet var livligt og fantasifuldt og fyldt med mange elementer - på den kant synes jeg bestemt Agnes Mercedes havde fat i noget.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA