x
Mark Kozelek: Musikcaféen, Aarhus

Mark Kozelek, Musikcaféen, Aarhus

Mark Kozelek: Musikcaféen, Aarhus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Da Mark Kozelek ikke ønskede at blive fotograferet, har GAFFA desværre ingen billeder fra koncerten

Den aarhusianske forening [Tyst] har som formål at arrangere koncerter med fokus på det helt afdæmpede udtryk, der kræver nærlytning fra et koncentreret publikum. Torsdag aften havde gruppen hyret den amerikanske sanger og sangskriver Mark Kozelek til Musikcaféen, og hans musik er inkarnationen af [Tyst]s formålsparagraf. Manden er simpelthen lavmæltheden selv, og sådan var det også på Musikcaféen.

Mark Kozelek har igennem to årtier skrevet og indspillet langsomme, ofte lange og altid dybt melankolske sange ad libitum, først som altdominerende medlem i den hedengangne gruppe Red House Painters, siden som ditto i stadigt eksisterende Sun Kil Moon, og har sideløbende hermed også begået nogle udgivelser i eget navn. Til tider har han udgivet coverversioner af vidt forskellige kunstnere, men altid transformeret om til Kozeleks helt nedtonede univers.

På scenen lå en spansk guitar, der ikke engang var tilkoblet en forstærker, men plug'et direkte i PA-anlægget, og da Mark Kozelek trådte ind på scenen, greb fat i guitaren, anslog strengene og lod stemmebåndene folde sig ud, stod det klart – hvis man skulle have været i tvivl – at dette her ville blive en stille aften. Man skulle ganske enkelt spidse ører for at fange noget af det, der foregik på scenen – i hvert fald hvis man som jeg sad bænket lidt tilbage i lokalet.

Mark Kozelek lagde ud med Glenn Danzig-nummeret "Thirteen", nok mest kendt med Johnny Cash, som sangen oprindeligt er skrevet til. Den blev efterfulgt af AC/DC's "Up To My Neck In You" i en Kozelek'sk version, men herfra var det primært mandens egne numre, vi fik at høre, dog med en fortolkning af Modest Mouses "Tiny Cities Made Of Ashes" undervejs.

Ganske enkelt smukt

Publikum var heldigvis fuldstændig stille, så efterhånden blev ørerne vænnet til det ekstremt lave lydniveau, som jeg dog ikke kunne lade være med at ærgre mig over under hele koncerten. For musikalsk var det, der blev leveret på scenen, aldeles fremragende. Mark Kozelek er en glimrende sanger og sangskriver, og selvom hans musikalske output gennem hele karrieren, og dermed også gennem denne koncert, aldrig har afveget voldsomt meget fra hans blåtonede spidskompetencer, så formår han konstant at hensætte undertegnede i en tilstand af behagelig melankoli, når han åbner for det musikalske mørkekammer.

Hans lyse, klagende stemme, som denne aften var tilsat en del rumklang, passer fortrinligt til de længselsfulde og poetiske tekster og de smukke, enkle melodier, og så må man ikke glemme hans guitarspil. Nogle af Kozeleks plader byder på både elektrisk guitar, bas og trommer, mens den seneste, Sun Kil Moons "Admiral Fell Promises" er helt akustisk og udelukkende båret af hans vokal og spanske guitar. Og Kozelek er en teknisk glimrende guitarist, som denne aften – ligesom på det seneste album – fik indlagt en stribe flamenco-inspirerede, virtuose soloer, som straks sendte tankerne i retning af Spanien, som Kozelek også har rejst i. Det var ganske enkelt smukt.

Ærgerligt var det bare, at man skulle strenge sig så meget an for at høre, hvad der rent faktisk foregik på scenen. På den måde havde musikken ikke den samme omsluttende, vederkvægende effekt, som det har på Kozeleks plader – ikke mindst hvis man hører dem i hovedtelefoner. Tilmed blev vokalen ofte fremført med en vis afstand til mikrofonen, så det var svært at opfange Kozeleks lyriske guldkorn, hvis man ikke lige kendte dem i forvejen.

Det samme kunne siges om mandens kommentarer mellem sangene. Kozelek fortalte ellers en del jokes og var generelt i godt humør, hvilket var noget af en kontrast til den dybt alvorlige musik og egentlig et fint afbræk, men jeg må tilstå, at jeg simpelthen ikke kunne høre mange af pointerne. Jeg fangede dog, at Kozelek syntes, Aarhus lå meget langt fra alting, at han var imponeret over, at folk var kommet både fra Norge og Hamborg for at høre ham, og at det var en skam, at der var så få kvinder til hans koncerter – "den slags problemer havde jeg ikke for 15 år siden", grinede han.

Sætlisten – der vist blev kreeret løbende – kom godt rundt i Kozeleks bagkatalog med sange både fra Red House Painters- og Sun Kil Moon-tiden, dog mest sidstnævnte, ligesom vi fik en helt nyskrevet sang formodentlig betitlet "Finland" (sikkert inspireret af gårsdagens koncert i Helsinki). Blandt højdepunkterne var "Ålesund", der også åbner Sun Kil Moons sidste album og både her og live sluttede med en forrygende spansk guitarsolo. Musikalsk var koncerten – og det lydhøre publikum – i sig selv til fem stjerner. Det lave lydniveau trækker en stjerne fra. For der er forskel på at være lavmælt og at være selvudslettende. Det sidste har Mark Kozelek absolut ingen grund til at være.

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA