x
Skunk Anansie : Bøgescenerne, Danmarks Smukkeste Festival

Skunk Anansie , Bøgescenerne, Danmarks Smukkeste Festival

Skunk Anansie : Bøgescenerne, Danmarks Smukkeste Festival

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Danmarks Smukkeste Festival bliver ofte beskyldt for at være musikalsk tilbageskuende, og umiddelbart kan det da også ligne et kedeligt valg at programsætte et udpræget 90'er-navn som de nyligt gendannede Skunk Anansie. Men gruppen nåede i sin storhedstid kun at udgive tre album, og sidste år udsendte de så et fjerde, så CV-mæssigt burde de ikke have udspillet deres rolle.

Umiddelbart var alt ved det gamle, da gruppen indtog Bøgescenerne i Skanderborg tidligt torsdag aften. Sangerinden Skin var det altdominerende midtpunkt med sin skaldede isse og atletiske krop, iklædt tætsiddende sort heldragt med sølvpailletter og en enorm fjerpryd på skuldrene. Og naturligvis med sin kraftfulde, nuancerige stemme. Omkring hende befandt sig det øvrige band på henholdsvis guitar, bas og trommer, men dem lægger man ikke så meget mærke til, når Skin er i huset.

Skunk Anansie lagde ud med et nummer fra 90'er-perioden, "Yes, It's Fucking Political". En ganske aggressiv sag, som titlen antyder. Bandet lød som dengang, hvilket vil sige udmærket. Trommeslager Mark Richardson spillede på dobbelte stortommer, hvilket gav bunden i lydbilledet et massivt udtryk, og guitarist Ace fyrede en heftig guitarsolo af, mens Skin kastede rundt med mikrofonen. Sine steder er Skunk Anansie ikke langt fra blød metalrock.

Skins stemme var desværre til tider en kende skinger i begyndelsen af koncerten, og den druknede af og til i lydbilledet, men efter to-tre numre syntes den at finde sit rette leje. I "God Loves Only You" præsenterede Skin et af sine specialer, stemmen holdt i et lyst og skrøbeligt leje i versene, mens hun brølede igennem i omkvædene, og det var en fornøjelse at lytte til.

Stagedive og crowdsurf

Efter at have forholdt sig tavst mellem sangene fik Skin efter femte nummer, "100 Ways To Be A Good Girl", omsider budt velkommen og sagt tak til publikum, og et par numre senere kastede hun sig ud i et regulært stagedive, hvilket satte stemningen yderligere i vejret. Senere, under storhittet "Weak", var hun ude at gå på publikum og kunne nogenlunde holde sig oprejst takket være folkets støtte. Der blev også sunget med af fuld hals her, og det samme gjaldt under "Hedonism (Just Because You Feel Good)"  – folk kunne tydeligvis huske 90'erne, som i det hele taget fyldte godt i Skunk Anansies sæt. De relativt få nye numre, der blev presset ind hist og her, faldt dog ingenlunde igennem. De er generelt en smule blødere end de ældre sange og fungerer udmærket – vi bliver jo alle ældre.

Efter lidt mere stagediving sagde Skin & Co. efter en god time tak for i aften. Mærkeligt nok fik vi ikke "Brazen (Weep)", som ellers er et af Skunk Anansies største hits fra 90'erne – og bedste numre – men bortset fra denne påfaldende mangel viste Skin og hendes tro væbnere, at de er tilbage og stadig værd at tage alvorligt.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA