x
Trentemøller : Bøgescenerne, Danmarks Smukkeste Festival

Trentemøller , Bøgescenerne, Danmarks Smukkeste Festival

Trentemøller : Bøgescenerne, Danmarks Smukkeste Festival

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Trentemøller havde fået æren af at lukke Bøgescenerne på Danmarks Smukkeste Festival torsdag aften klokken 01.30. På det tidspunkt summede bøgeskoven af feststemning, men Trentemøller havde tydeligvis ikke tænkt sig at lefle for publikum med et party-sæt. I programmet stod der "Trentemøller Live in Concert", og så havde den opmærksomme musikelsker nok gættet, at Trentemøller primært ville fremføre numre fra sine to glimrende og meget lytteorienterede studiealbum "The Last Resort" og "Into The Great Wide Yonder" med sit liveband. Et orkester, der denne aften talte de mangeårige samarbejdspartnere Mikael Simpson på bas og Henrik Vibskov på trommer samt guitaristen Lisbet Fritze, en violinist, endnu en trommeslager, en theremin-spiller og et par sangerinder – og Trentemøller selv bag diverse keyboards og maskiner.

Trentemøller & Co. lagde afdæmpet ud med "The Mash And The Fury", der langsomt byggede op fra en forsigtig intro til et mere sammensat udtryk med masser af filmisk, surf-associerende vibrato-guitar, elegant violin og piskende trommer, men stadig et behersket tempo. Trentemøller og band stod langt ind i nummeret gemt bag et gardin af lange stofstrimler på en dunkelt belyst scene, som bidrog til at give hele setuppet et meget stemningsfuldt og lettere dunkelt skær. Ved nummerets afslutning blev gardinet dog sænket, og man kunne notere sig, at Trentemøller, der ofte flasher sin musiksmag i sin beklædning, i nattens anledning havde valgt at iføre sig en Bauhaus-T-shirt. Ganske passede, det forholdsvis mørke musikalske udtryk taget i betragtning.

Glimrende vokalister

Tempoet blev sat lidt op med "Shades Of Marble" med mere violin og surf-guitar, inden sangerinden Josephine Phillip kom på scenen og fremførte den smukke, afdæmpede "Even Though You're With Another Girl". Efter den fodflyttende "Vamp" med hårdtpumpet basspil ved Mikael Simpson var det Marie Fiskers tur til at være vokalist på endnu en drømmede ballade, "Sycamore Feeling". Både Phillip og Fisker gjorde det glimrende som sangerinder.

Efter yderligere et par velfungerende numre var det tid til et vaskeægte Trentemøller-hit, den helt afdæmpede "Miss You" med fornemt klokkespilsintro ved kapelmesteren selv. Heldigvis kunne publikum godt tie stille og lytte med, og de blev belønnet med et par efterfølgende party-bangere, hvor der også var gang i thereminen, inden Trentemøller & Co. lukkede og slukkede med den dansable "Moan" med vokal af Josephine Phillip og ikke Ane Trolle, der synger originalversionen, men Trolles JaConfetti-kollega klarede det også glimrende.

Trentemøller og band leverede 75 minutters både smuk, dyster, blid, stemningsfuld, glad, dansabel, festlig, brutal og melodisk musik i spændingsfeltet mellem elektronika, rock og tidløs sangskrivning, og de mange delikate enkeltdele – elektronik, keyboards, guitar, bas, trommer, violin, theremin, klokkespil og vokaler – gik fornemt op i en højere enhed. Og publikum var med hele vejen. Der er ikke noget at sige til, at Trentemøller er kendt langt ud over landets grænser.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA