x
Guided By Voices: Øyafestivalen 2011

Guided By Voices, Øyafestivalen 2011

Guided By Voices: Øyafestivalen 2011

Anmeldt af Simon Christensen | GAFFA

"Everytime we play, the sun comes out," erklærede Guided By Voices' omdrejningspunkt, sanger Robert Pollard fra Øyafestivalens største scene, Enga, da solen stod frem for en sky og skinnede lige ind i ansigterne på det stilskabende amerikanske band, der sammen med Pavement, Flaming Lips, Pixies og Sonic Youth var uomgåelige idoler i 90'erne, hvor indierock var et genrebegreb, man vidste, hvad betød!

Guided By Voices blev gendannet i 2010-2011 for et par korte reunion-turnéer, men gav deres eneste europæiske koncert på Øyafestivalen torsdag tidlig aften. Det bliver dog mere sensationelt af, at Guided By Voices allerede i sin levetid gav meget få koncerter uden for USA. Det bemærkelsesværdige her er også, at gendannelsen er sket med det oprindelige lineup fra bandets definerende periode 1992-1996.

Rockposering og afslappet attitude

Der var god stemning på scenen, som om at deres koncert skulle være et hyggeligt visit - med samme fornemmelse som under 2010's gendannelseskoncerter med Pavement. Robert Pollard jokede og blandede oneliners med GBV's finurlige sangtitler. Guitarist Mitch Mitchell havde en assistent med på scenen, som stod og rockede med, men hvis egentlige formål var at åbne øl til Mitchell og tænde hans smøger - hvilket han gjorde mellem hver af de mere end 20 numre på sætlisten. Det er i sig selv lidt bemærkelsesværdigt, fordi bandets numre er så relativt korte.

Sætlisten var helt igennem fremragende, med enormt meget materiale fra storhedstiden omkring "Bee Thousand" (1994) og lidt mindre fra "Alien Lanes" (1995). De åbnede med "A Salty Salute", "#2 In The Home Model Series" og "Watch Me Jumpstart", og bandet viste sig enormt velspillende og bød dertil på en ren opvisning i klassisk rockposering med Pollards levende spræl, høje hop og flyvende spark, Mitchell og bassist Greg Demos' store armbevægelse, den drivende guitarsound og ikke mindst et udgangspunkt i suveræne sange, der henter inspiration fra rockens guldalder, hvor ikoner som The Who, The Beatles og Rolling Stones gjorde figur.

På et tidspunkt slog Guided By Voices lidt tempo ud af det hele, og Tobin Sprout sang med sin lidt lysere stemme en herlig version af "A Good Flying Bird" og en akustisk duet med Pollard i den fine "14 Cheerleader Coldfront". Og så nåede Guided en ny bølgetop og skabte gode vibrationer på scenen og blandt det nostalgiske publikum med "Cut Out Witch" og "Hot Freaks".

Kollektive skyhøje forventninger

Guided By Voices bagkatalog viste sin helt store styrke i koncertens anden halvdel, hvor "Game Of Pricks", "The Goldheart Mountaintop Queen Directory", "I Am a Scientist", "Unleashed! The Large Hearted Boy" og "Motor Away" fremstod som mesterværker med samme appel, renhed og skrøbelighed som dengang. Til sidst kiksede bandet godt nok starten på "Smothered In Hugs", men efterlod publikum med et mindeværdigt supernummer i andet forsøg.

En konklusion på GBV's Oslo-visit indebærer dog også en let skuffelse, en kollektiv fornemmelse af tårnhøje forventninger, der næsten ikke kunne blive indfriet i sådan en afslappet setting! Koncerten var ikke i sig selv fantastisk, men det er Guided By Voices. Dedikerede fans må have haft en vild tur med sådan en sætliste og et legendarisk lineup fra GBV's bedste tid.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA