x
The National: Bøgescenerne, Danmarks Smukkeste Festival

The National, Bøgescenerne, Danmarks Smukkeste Festival

The National: Bøgescenerne, Danmarks Smukkeste Festival

Anmeldt af Erik Barkman | GAFFA

Matt Berninger har et had/kærlighed-forhold til sin mikrofon. Det ene øjeblik læner han sig fortroligt ind over sin håndholdte følgesvend og synger blåtonede kærlighedssange for den. Det næste sætter han i et skingert primalskrig og kyler den tværs over scenen.

The National-frontmanden har mere temperament, end hans melankolske rocksange lader ane.

Han ser ellers rolig nok ud, den høje, krumbøjede mand, når han slentrer omkring på scenen mellem numrene. Og sådan starter The Nationals sange også, i roligt trav: Trommer og guitarer famler lidt efter hinanden, mens Berninger lader op med en mumlende brummen.

Siden bygger Ohio-bandet på, sten for sten. Trommeslager Bryan Devendorfs rastløse, kraftfulde grooves driver sangene frem til vældige klimakser, hvor guitarerne hyler og Berninger brøler.

Samtlige numre følger dén formel, og også koncerten som helhed former én stor bevægelse mod det forløsende klimaks: Fra Secret Meeting og Bloodbuzz Ohio over en hidsig Squalor Victoria til intense Abel og sangbare Fake Empire.

På sin vis er det forudsigeligt, lidt som en gammeldags komedieserie, hvor det komiske kaos altid nulstilles til status quo ved slutningen af hvert show. Men det er fremragende udført af det rutinerede Ohio-band, der med en paraderække af formfuldendte rocksange i arsenalet burde have menneskehavet foran Skanderborg Festivals Bøgescene i sin hule hånd.

Nøgleordet er "burde", for i praksis daler begejstringen kraftigt omkring 15. række fra scenen.

Når fodboldentusiaster er utilfredse med en dommerpræstation, siger de måske: "Fremragende kamp, ærgerligt dommeren ikke så den." Noget tilsvarende kan man indvende mod aftenens koncert, hvor taget aldrig for alvor letter, fordi det kniber for publikum at honorere The Nationals præstation efter fortjeneste.

Måske er det ikke så mærkeligt, at det festglade Skanderborg-publikum tager lidt lunkent imod The Nationals messe for middelklassens martrede sjæle.

På forhånd lignede programsætningen lidt af et sats, bandets åbenlyse tæft til trods. Men det er et ualmindeligt prisværdigt gamble, der går rent hjem på de dér forreste 15 rækker, hvor Berninger bæres omkring i højtbelagt guldstol af unge publikummer, der tager The Nationals sange til sig og giver deres begejstring i bytte. Lige indtil Ohio-bandet efter knap halvanden time lukker og slukker med en muskuløs udgave af Terrible Love.

Og forlader scenen til den dumpe lyd af en mikrofon, der rammer gulvet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA