x
Jamie Xx: Øyafestivalen 2011

Jamie Xx, Øyafestivalen 2011

Jamie Xx: Øyafestivalen 2011

Anmeldt af Simon Christensen | GAFFA

Den engelske producer Jamie xx, fra The xx, spillede på Klubben, Øyafestivalens store teltscene, der gennem festivalens fire dage har haft en profil med en bred vifte af indie- og klubnavne, der egner sig bedst til et relativt mørkt rum på en ellers grøn og åben festival.

Lørdag aften var opbuddet til Jamie xx's koncert enormt stort og skabte lange køer foran teltet. Ikke blot har den unge engelske producer markeret sig med stærke remixes, egne originalproduktioner samt ikke mindst genskabelse af den nyligt afdøde newyorkerpoet Gil Scott-Herons sidste album "I'm New Here" til den interessante og/eller blasfemiske "We're New Here".

Jamie xx har et ret sammensat udtryk, idet han blander det soulfyldte inderlige og dystre, som man kender fra The xx i stil med for eksempel Trentemøllers lydlandskaber, og den pumpende engelske klubscenes mest populære genrer som garage og den mere driblende dubstep, fx. Burial eller Kode9.

Den store visuelle oplevelse blev ofret for et rent sort-hvidt udtryk. Jamie xx stod bare dér helt i sort; bag to turntables, trommemaskiner og andet elektronik. Få gange skabte han avancerede mixes, men så snart det blev kompliceret, virkede det som om, at Oslo kedede sig. Til gengæld jublede folk til hans opklippede "Beat For" og den næsten caribiske "Far Nearer". Jamie xx's og Gil Scott-Herons "New York Is Killing Me" var blandt sættets bedste, mens Jamie xx tog titelnummeret fra albummet "We're New Here" til et helt andet univers. Eneste deciderede svage punkt ved hans koncert var de udadvendte poppede tracks, som er ligeså uinspirerende som kommercielle radiostationers playlister.

Til gengæld er hans egen version af The xx-hittet "Islands" næsten bedre end originalen, og sublimt pakket ind mellem indadvendte, minimalistiske overgange.

Koncerten fik aldrig rigtigt løftet taget på Klubben, men Jamie xx's styrke er den helt trinløse overgang mellem soul, Detroit-techno og minimale samples, der har gjort ham til et intelligent, ekletisk producerhåb. Dj's har nu mere end nogensinde indtaget festivalerne og de klassiske rockarenaer, definitivt on popular demand, men oplevelsen forbliver af og til to-dimensionel, når man kun kan se manden og maskinen, og svært kan afkode, hvor meget der er forproduceret. Jamie xx efterlader en oplevelse af, at han i meget lidt omfang skaber momentets magi live, og at det bliver en envejskommunikation til publikum - men outputtet er alligevel alligevel en mangesidet lyttefornøjelse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA