x
Wiz Khalifa: Store Vega

Wiz Khalifa, Store Vega

Wiz Khalifa: Store Vega

Anmeldt af Maria Therese Seefeldt Stæhr | GAFFA

Så blev det hiphoptid igen. Tid til at endnu en amerikansk rapper skulle lægge vejen forbi Danmark for første gang. Og endnu en gang var det Vega der lagde hus til. Det lyder som en gentagelse af indtil flere af forsommerens koncerter – men bortset fra genren var intet en gentagelse.

Endelig en hiphopkoncert med HELE numre
Wiz Khalifa har for nylig vundet prisen for Bedste Nye Artist ved BET Awards 2011, og har siden 2005 været på manges munde som "en man bør holde øje med". Med tre album og en række mixtapes i bagagen er der da derfor også en hel del at være stolt af for den 23-årige rapper – og det er han! Et sprudlende energibundt med en befriende let og uhøjtidelig tilgang til såvel sig selv som genren. Og så kan han endda både rappe og synge live!

Med sin dj og sin backuprapper indtog Wiz Khalifa scenen, med et engagement og en musikalsk glæde der ramte alle i den udsolgte sal. Langt de fleste af numrene blev leveret i noget der minder om fuld længde – i modsætning til langt de fleste hiphopkoncerter. På den måde fik de inkarnerede fans lov til at rappe med på alle vers på såvel hits fra det nyligt udgivne album Rolling Papers som på mixtapes, featurenumre og eget bagkatalog.

Men selvom det umiddelbart virker ganske lyserødt og vidunderligt, så var der elementer der trak ned. Koncerten startede med 20 minutters dj'ing – men ikke med scratch og lækre mix. Det var snarere en hitkavalkade fra Snoop Dogg, Mac Miller og Khalifa selv. Det var tydeligt, at det var meningen, det skulle gejle folk op til "party time" – men det var mest bare mærkeligt, og det havde utvivlsomt virket bedre (og i øvrigt været en bedre oplevelse) at høre andet og mere end blot en playliste.

Mere vokal og mindre horn, tak!
Og så var der lyden. Det er et evigt problem – for man kan ikke rigtigt give artisten "skylden" for en mærkelig lyd, men det er samtidig en væsentlig del af koncertoplevelsen, og på den front var oplevelsen desværre ikke så god. På den ene side var der alt for meget backtrack og alt for meget bas. Niveauerne var helt skæve, og det blev mudret og kaotisk. Når Khalifa endelig fik lov at rappe og/eller synge alene uden bunker af sig selv på tracket, så gav det ingen mening, at han havde valgt at lægge så meget vokal på hans backtrack - for han er jo god?! Lydmanden justerede det løbende, men det kom aldrig til at fungere helt optimalt.

Og så var dj'en forelsket i hornet! Sådan et fodbold-/kompressorhorn der er nogenlunde sjovt og virkningsfuldt på et stadion, men som er ualmindelig irriterende som "instrument". Denne aften fungerede det som et regulært instrument på linje med trommerne. Det blev brugt konstant – og det overdøvede både rapper og backtrack. Men ser man bort fra dette, så var det rent faktisk en rigtig velspillet koncert.

Det er begrænset hvad man kan gøre med musikken, når dj'en ikke rigtigt giver den gas med at mix'e, og der ingen liveinstrumenter er, men Wiz Khalifa hev den hjem på talentet og charmen, og fra første strofe i åbningsnummeret "When I'm Gone" havde han publikum fanget – og præcis hvor han ville have dem. De mange unge piger elskede hans sixpack mindst lige så meget som han selv, de drømte om at danse med ham når han lod backtracket tage føringen, så han kunne danse rundt på scenen som var han påvirket af det alle hans tekster handler om, og alle hankøn i salen lod sig rive med af hans beats og hans flow – når man endelig fik lov at høre det.

Langsomt ind - hurtigt ud?
Efter tre kvarters fest spillede han en række af hittene – blandt andre: "Fly Solo" (som ville have været SÅ lækker med liveband!), "No Sleep", "Roll Up" og "Black & Yellow". Herefter gik han ud til tonerne af Afrojacks dancehit "Make the Floors Shake" – og med ét blev Vega forvandlet til en dancehall med lyskegler og tung bas. Men han kom ikke tilbage. Ikke nogle ekstranumre, ikke noget med at råbe på mere. Klokken 22 sluttede koncerten lige så sært som den startede.

Den unge rapper er i den grad en man skal holde øje med. Musikken er kommerciel, lettilgængelig og med et tekstligt indhold der måske nok er ensidigt og lidt ligegyldigt. Men der er talent bag det lidt fjollede og skøre ydre. Og det viste han i Store Vega. Den 23-årige rapper er mere end velkommen til at komme igen – og har han lyst til at tage et liveband med, så skal han ikke høre et ondt ord for det.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA