x
Hatesphere: The Great Bludgeoning

Hatesphere
The Great Bludgeoning

Hatesphere: The Great Bludgeoning

GAFFA

Album / Target Distribution
Udgivelse D. 26.09.2011
Anmeldt af
Keld Rud

Selvom de danske thrashere i Hatesphere skiftede firs procent af besætningen ud før det foregående album To The Nines, har der forud for The Great Bludgeoning også været heftig rotation på pladserne. At rytmesektionen og forsangeren endnu en gang er udskiftet, synes dog ikke at have betydet synderligt for bandet, der med The Great Bludgeoning endnu en gang leverer et solidt heavy metal-album, hvor energi-niveauet og tempoet er højt.

The Great Bludgeoning er et kort album, men det var Hatespheres efter min ydmyge mening bedste udspil til dato Bloodred Hatred også. Albummet indeholder en instrumental intro og otte deciderede sange. Venom og Resurrect With A Vengeance er tonsende tunge, storsavlende og kravlende bulldogs, mens de seks andre sange hver især synes at forsøge at bryde hastighedsbegrænsningerne så ofte som muligt. Heldigvis har bandet skruet nogle appetitlige riff sammen, og hvis man kan se imellem fingre med, at Hatesphere ikke er verdens mest opfindsomme band, ja så byder The Great Bludgeoning på glimrende træning for nakkemusklerne.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA