x
The Eclectic Moniker: Paper Planes Festival, Huset i Magstræde, København

The Eclectic Moniker, Paper Planes Festival, Huset i Magstræde, København

The Eclectic Moniker: Paper Planes Festival, Huset i Magstræde, København

Anmeldt af Siri Holm | GAFFA

Det er andet år at fem unge københavnere, der er gået sammen i management- og bookingbureauet Catching Paper Planes, afholder festivalen Paper Planes. Huset i Magstræde fik i weekenden blandt andet besøg af The Eclectic Moniker, som leverede fredagens sidste koncert.

Med otte medlemmer og et minimum tilsvarende udvalg af instrumenter og slagtøj lagde forsanger og sangskriver Frederik Vedersø plus band op til fest. Allerede fra start fik de publikum med på at deltage i balladen, og det lykkedes dem også at skabe lystig uro i mit indre skeletstillads. Da bandet satte i gang, var det tydeligt, at de var ivrige efter at give koncert, og mindst lige så tydeligt var det, at de var glade for, hvad de lavede, og denne arbejdsglæde smittede af på publikum.

Bandet bar casual påklædning og udsendte et troværdigt udtryk, og den omtalte forsanger var ikke mindst karakteristisk med sin pragt af et fuldskæg. Deres numre var stemningsfyldte, og bandet beviste, at de havde godt styr på instrumenterne. Af og til blev musikken desværre en anelse for støjende i forhold til den blide og runde vokal, men gennem hele koncerten komplementerede medlemmer og instrumenter hinanden godt.

Deres lyd passer til navnet The Eclectic Moniker, som betyder noget i retning af "det sammensættende alias". Nummeret "Aquarium" skilte sig eksempelvis ud og var en del mere poppet og en smule flyvsk i forhold til de andre mere calypso- og til tider samba-prægede numre. Men med bandnavnet i mente gav det kun endnu mere mening med lidt afstikkere her og der. Nummeret fik mig til at tænke tilbage på min barndom og en tur i "Baljerne" i Tivoli, hvor man fragtes igennem et neonlysende, betagende og tropisk univers.

Nummeret "Two Officers" var tydeligvis kendt blandt publikum, der både satte ind med sang og dans. Midt i mængden tabte en pige noget øl ned ad nakken på mig og råbte "Wuhu, det her er fedt", og ja det var så fedt, at uheldet hurtigt blev glemt, og fokus blev rettet mod at følge trop med de pulserende rytmer. Indimellem var der lidt problemer med lyden, og sangeren forekom nogle gange lidt skinger, men han reddede hurtigt situationen ved at hive "Crazy Daisy-armen" frem og geare publikum til top.

The Eclectic Moniker er et band, man skal være i humør til. Jeg vil vove at påstå, at det ikke er musik, man sætter på i minutterne efter at kæresten er skredet fra en, men nærmere den dag man bliver forelsket. Deres lyd skaber glæde, og man får ofte helt lyst til at iføre sig et hoola-skørt, smække kokosnødder på barmen og trampe rundt med bare tæer blandt palmer på en hvid sandstrand.

De otte medlemmer startede og sluttede for alvor festen og hev til sidst et ekstranummer frem, hvor en person ved navn Lars kom springende ned på scenen fra publikum og tilføjede en vokal, som til tider minder om Sting. Ekstranummeret bød også på mere groovy-funk rytmer, der til tider kunne lyde som et remix af The Whitest Boy Alive. 

Da det var The Eclectic Monikers fortjeneste, at publikum forlod Paper Planes Festival med adrenalin pulserende i kroppen, får bandet fem stjerner for deres koncert. Musikken var sprælsk, humoristisk og veludført, og bandet har fat i mange gode elementer og trækker på flere forskellige genrer der sammensættes på en sådan måde, at man bliver nysgerrig efter at høre mere.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA