x
Jimmy Cliff: Skråen, Aalborg

Jimmy Cliff, Skråen, Aalborg

Jimmy Cliff: Skråen, Aalborg

Anmeldt af Henrik Bæk | GAFFA

Det var et noget overraskende syn, der mødte GAFFAs udsendte anmelder tirsdag aften på Skråen i multihuset Nordkraft, eftersom der i bedste TV Charlie-stil var dækket op ved langborde og med et begrænset dansegulv til rådighed. Det til trods for, at aftenens koncertnavn var selveste Jimmy Cliff, der op gennem 1960'erne og 1970'erne har været eksponent for ska- og reggaemusikken, der begge har deres udspring i lokale danse på Jamaica.

Problemfyldt Hakuna Matata
Umiddelbart var det en mærkelig disposition fra arrangørernes side, der dog hurtigt blev gjort til skamme, da en del af publikum på bandets opfordring bevægede sig ud på det sparsomme dansegulv. Dog stadig med halvdelen af de knapt 300 tilskuere siddende bænket langs bordene.

Selvom Cliff med band gjorde sit til at få gang i nordjyderne, så virkede det alligevel til, at det gav den karismatiske 63-årige reggaelegende kam til hans glatbarberede isse. Selvom Cliff forsøgte at synge sig ud af det i en lidt lunken udgave af "Hakuna Matata" fra Disney-filmen "Løvernes Konge", der ellers handler om at leve fri for problemer, så kneb det for ham i første halvdel af koncerten at nå ud over scenekanten.

Problemet blev så ikke mindre, da han samtidig blev ved med at tale om, hvor glad han var for at være i Norge. Først da bandets trompetist hviskede i øret på Mr. Cliff "you are in Denmark", hvilket publikum ikke kunne undgå at høre, blev det rettet med et smil. "The show must go on".

Musikalsk historietime
Ikke mange nulevende reggaesangere kan prale af at have været i musikbranchen i fem årtier, men det er tilfældet for Cliff, der debuterede i 1962 på Jamaica med singlen "Hattie Hattie" produceret af Leslie Kong. Cliff slog dog først for alvor igennem i 1964, da han hittede stort på Jamaica med singlerne "King Of Kings" og "Miss Jamaica". Begge er ska-numre og blev med deres smittende uptempo heldigvis spillet denne aften i Skråen. Men der var heldigvis også genhør med flere andre Cliff klassikere, såsom "You Can Get It If You Really Want", "Beautiful People", "Many Rivers To Cross" og "Vietnam".

Sidstnævnte handler om en amerikansk kvinde, der sender sin søn i krig og efterfølgende modtager et brev med besked om, at han er blevet dræbt i Vietnam. Nummeret blev oprindeligt indspillet i 1970, men i aftenens nye fortolkning var titlen "Vietnam" udskiftet med Afghanistan, hvilket viser, at nummeret desværre stadig er aktuelt. Bob Dylan udtalte engang om nummeret, at det var den bedste protestsang, han nogensinde havde hørt.

Fra bagkataloget var der tillige genhør med "Wonderful World", "Beautiful People" fra 1969 og decideret popreggae i form af "Reggae Night" fra 1983, ligesom der også var fundet plads til coverversionerne af Cat Stevens' "Wild World" og Johnny Nashs "I Can See Clearly Now" fra filmen om det jamaicanske bobslædehold kaldet Cool Runnings.

Koncerten blev bedre, efterhånden som aftenen skred frem, og med det gåsehudsfremkaldende medley af "Bongo Man/By The Rivers Of Babylon" fremført i original nyabinghi-stil med udelukkende funde- og kette-trommer på scenen satte Cliff og band det hele på plads med både nerve og intimitet. Aftenen bød på et enkelt dancehall-nummer, nemlig "Rebel In Me" fra 1998, og på den måde gav Cliff prøver på sit enorme bagkatalog og kom stort set rundt om jamaicansk musikhistorie fra de tidlige 1960'ere og frem.

Popreggae med dybe rødder

Jimmy Cliff var en af de første til at tage musikken fra Jamaica uden for reggaeøens grænser. Med sin karakteristiske lyse stemme og evne til at blende reggae med pop fik han hurtigt større succes end hans samtidige kollega og ven Bob Marley. Med hovedrollen i filmen "The Harder They Come" fra 1971 fik han som den pistolslingrende Ivan også succes som skuespiller. I anerkendelse af hans store arbejde i musikbranchen blev han i 2010 indlemmet i den prestigefyldte Rock And Roll Hall Of Fame.

Musikalsk er Cliff dog ofte blevet kritiseret for at gå på kompromis med reggaerødderne og i stedet have søgt en lettere og mere poppet tilgang til musikken, men denne aften i Skråen viste han, at rødderne ikke er glemt.

Bandet blev fortjent kaldt frem hele to gange for at give ekstranumre og med numrene "One More", "Treat The Youths Right" og det overdådige "Rub A Dub Partner" fra 1982 emmede lokalet af reggae i sin mest rene form. Båret frem af det otte mand store liveband med tilhørende blæsersektion og den fantastiske Desi "Roots" Johnson på trommer i et spektakulært og sjældent hørt afsluttende improviseret dubnummer gjorde musikken, at publikum måtte overgive sig. På dette tidspunkt var der kun få, der sad ned.

Selvom din anmelder savnede "The Harder They Come" og "Sitting In Limbo", sluttede aftenen mindeværdigt efter en time og 45 minutters koncert. Ikke for sin første halvdel, der højest var til tre stjerner, men for den sidste halvdel, der gav "et stort femtal".



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA