x
Det Sejler I Effekter: Det Sejler I Effekter

Det Sejler I Effekter
Det Sejler I Effekter

Det Sejler I Effekter: Det Sejler I Effekter

GAFFA

Vinyl + download / Eget selskab
Udgivelse D. 05.09.2011
Anmeldt af
Ras Bolding

Godt nok beskriver presseteksten musikken som dubstep, og det giver sikkert lidt ekstra opmærksomhed i disse tider, hvor enhver forhadt hipster med opblæst respekt for sig selv har lært, at der scores sociale point i gymnasiet ved at sværge til dubstep, side om side med Bob Dylan, Johnny Cash og Nirvana, men hvis sandheden skal frem, så er der nok ikke mange wannabe-Nørrebroknægte, der vil ytre "syyyg bas" til det her. Og måske godt det samme.

I mine ører relaterer Det Sejler I Effekter på mange måder i langt højere grad til den electronica-tradition, der voksede frem i Danmark op gennem halvfemserne, og som med navne som Future 3 og soloprojekter som Dub Tractor og Opiate var med til at skabe lyden af kølig dansk ambientmusik i årene omkring April-selskabet.

Hvor en stor del af dubstep-scenen i dag, i hvert fald i de senere år, har manifesteret sig som rave for de omvendte kasketter, så lægger Det Sejler I Effekter måske op til en mere lytterorienteret oplevelse. Her er mange fine detaljer undervejs, godt lydarbejde, og der arbejdes også med små melodier på flere numre, hvilket er med til at give projektet variation og personlighed.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA