x
Ry Cooder: Pull Up Some Dust and Sit Down

Ry Cooder
Pull Up Some Dust and Sit Down

Ry Cooder: Pull Up Some Dust and Sit Down

GAFFA

Album / Nonesuch Records
Udgivelse D. 06.09.2011
Anmeldt af
Henrik Friis

Den traditionelle protestsang er død og borte. Men Ry Cooder mener ikke, der er blevet mindre at kommentere, og efter sin California-trilogi tager han nu fat på dagens USA. Når parolerne nu ikke længere har effekt, er Cooders våben humor og sarkasme: Bankfolket, der bare får lov at løbe med hele statskassen og fester videre. Ja, man kunne næsten ønske, Jesse James kom tilbage og genindførte sine gamle standarder, som i det mindste ikke drev folk fra hus og hjem, skræpper den efterfølgende vals med herlig grotesk mexicaner-messingsovs.

Men så er der også nogle dybe, dybe aktuelle temaer: Specielt en støvet, fortvivlet blues, Baby Joined The Army, hvor forælderen bare kan se på, at barnet går i hæren, fordi tilværelsen hjemme i det gudsforladte hul af en by alligevel ikke har andet end syg kriminalitet og ikke-fremtid at byde på. Den går ikke bare til benet, men igennem. Eneste lille anke er den distance, Cooders rollespil i de gamle musikalske klæder kan skabe i forhold til direkte kommentage. Men stærkt er det.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA