x
David Guetta: Nothing But The Beat

David Guetta
Nothing But The Beat

David Guetta: Nothing But The Beat

GAFFA

Album / EMI Music
Udgivelse D. 07.09.2011
Anmeldt af
Anders Bøgh

David Guetta brød igennem på mainstream-scenen med albummet Poplife og i den grad med singlerne When Love Takes Over og Sexy Bitch fra det seneste album One Love. Siden da har han spyttet det ene kæmpehit ud efter det andet, både i eget navn, som featuring kunstner og som producer for andre. Og nu er det altså blevet tid til at følge op på succesen med et nyt album.

Lad det være sagt med det samme, der er ikke lavet meget om på succes-formlen. Tværtimod er David Guetta denne gang om muligt gået endnu mere pop og mainstream, og igen med gæsteoptrædener fra en række af de største amerikanske r&b- og hiphop-stjerner.

Tre af albummets tracks – Where Them Girls At, Sweat og Little Bad Girl – har allerede været ude som singler og er blevet gedigne hits, men desværre stopper det lidt der. Bortset fra Titanium – der sammen med Where Them Girls At er albummets bedste nummer – så er der ikke umiddelbart materiale til flere hits i samme kaliber som tidligere. Der er ingen deciderede fejlskud, og albummet skal sikkert nok kaste flere singler af sig, der i kraft af den støtte, David Guetta får fra både dj's og radioer, nok også vil gøre det godt. Men lige så stort som de tidligere bliver det ikke.

Men de fleste andre ville vel også være mere end begejstrede for at have lavet et album med tre-fire kæmpe hits som dem, der allerede har været fra Nothing But The Beat. Poplife er dog stadig uden sammenligning Guettas bedste album, og dette nye vil helt sikkert blive hurtigere glemt end de store hits fra One Love.

Som en lille finurlighed er albummet faktisk et dobbelt album, med et Vocal Album og et Electronic Album. Det elektroniske album er uden vokal og har blandt andet samarbejder med Afrojack og Avicii på et par af numrene. Et par gange minder det lidt om Daft Punk, et par gange lidt om netop Avicii, men alt i alt er det ret tamt, og jeg ville til hver en tid hellere høre f.eks. Daft Punk, Avicii eller andre, der gør sig i club-orienteret instrumental musik i diverse genrer. Det virker mest som et album, der er lavet for, at Guetta har lidt fyld at putte ind i sine dj-sæt til store stadionkoncerter og lignende.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA