x
Jill Scott: The Light Of The Sun

Jill Scott
The Light Of The Sun

Jill Scott: The Light Of The Sun

GAFFA

Album / Warner Music
Udgivelse D. 11.09.2011
Anmeldt af
Sohail Hassan

På sit fjerde studie-album lyder Jill Scott lige så skøn, som hun altid har gjort. Det nye er, at hun har brudt med sit gamle pladeselskab og fået en søn. Som mor ligger hjertet nok hos barnet, men soulen er ikke blevet glemt. Skiftet til et meget større selskab har heller ikke ødelagt hendes stil til det mere kommercielle. Albummet er dog noget præget af mindre vellykkede samarbejder med gæste-rappere såsom Eve, Paul Wall og human beatbox-legenden Doug E. Fresh.

Albummet lægger ud med temmelig up-tempo numre, hvoraf singlen og samarbejdet med vidunderlige Anthony Hamilton, So In Love, er en opløftende næsten disko-agtig sag. Jill gør, hvad hun gør bedst på den ni minutter lange Le BOOM Vent Suite. Blød og lækker soulsang med et touch af jazz. På Quick demonstrerer hun sin fantastiske kontrol over sin stemme. Den sidste halvdel af albummet er præget af ballader, men det bliver det ikke kedeligt af.

Jill har endnu engang præsteret en solid lytteplade med velproducerede numre, fantastisk sang og noget på hjerte, om end indholdet langt mere end tidligere er præget af kærligheds-kvaler og glæde over hendes liv, hvilket også gør det en smule banalt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA