x
Alice Cooper: Welcome 2 My Nightmare

Alice Cooper
Welcome 2 My Nightmare

Alice Cooper: Welcome 2 My Nightmare

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 12.09.2011
Anmeldt af
Keld Rud

Hvis David Bowie er rockens kamæleon, er Alice Cooper dens kongepython. Som en anden slange har Cooper gennem sin over 40 år lange karriere skiftet ham den ene gang efter den anden, og formået at give sin rockmusik en ny kant og vinkel.

Welcome 2 My Nightmare har Cooper sat producer Bob Ezrin i stævne igen. Samarbejdet med Ezrin har tidligere kastet værker som School's Out og Billlion Dollar Babies af sig.

Albumtitlen hentyder til, at Welcome 2 My Nightmare er en fortsættelse af det 35 år gamle album Welcome To My Nightmare. Ikke fordi der umiddelbart musikalsk er så mange paralleller bortset fra den tøjlesløse omgang med musikalske genrer.

Det er skønt at opleve et aldrende musikalsk legebarn som Cooper boltre sig i rock'n'roll, vaudeville, beatlsk pop, dommedagsrock og disko med en imponerende stjernespækket line-up af gæstestjerner som Ke$ha, Vince Gill, Kip Winger og Rob Zombie, hvor sangskrivningen er stærk hele vejen igennem. Som 63-årig kan Cooper stadig levere varen, så man føler med de 20-årige gutter, der skal gå i hans fodspor.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA