x
Forest & Crispian: Morgenlands

Forest & Crispian
Morgenlands

Forest & Crispian: Morgenlands

GAFFA

Album / Slow Shark Records
Udgivelse D. 18.09.2011
Anmeldt af
Simon Christensen

Forest & Crispian, den københavnsk bosatte svenske popkvartet med tilføjelsen af Susannah Carlsson for nylig, er aktuel med Morgenlands (fortsættelse til ep'en Saints fra januar), deres tredje, som er den slags album, man kan bedømme vidt forskelligt alt efter, hvad man leder efter.

Kompositionerne er kreative, og alle virkemidler er melodisk og harmonisk funderede, hvilket betyder, at de 14 numre let kan skifte i mood og længde (fra 0.32 til 5.34). Per Sunding (The Cardigans, Bob Hund m.fl.) har siddet bag knapperne, og albummet er indspillet i et teater i Malmö, hvilket ikke er vildt hørbart, men understreger Forest & Crispians musikalske rejse til europæisk, østeuropæisk og mellemøstlig folkemusik, traditionals, swing og cabaret fra begyndelsen af det 20. århundrede - og måske western-soundtracks, sydstatsgospels og en dedikation til København med den slumrende hymne Oh Copenhagen.

Men i skyggen af de forfriskende kompositioner står en tendens til at have svært ved at komme ud over en fremførelse, der enten er sarkastisk eller måske for afdæmpet og behagelig. Det er næsten lidt for veludført til at være andet end en samling stiløvelser. Måske er Forest & Crispians næste skridt at bryde det for dem lidt kedelige albumformat?


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA