x
Mikael K og Klondyke: Udkantsland

Mikael K og Klondyke
Udkantsland

Mikael K og Klondyke: Udkantsland

GAFFA

Album / ArtPeople
Udgivelse D. 10.10.2011
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Udkantsdanmark har de senere år oplevet en voldsom politisk interesse. Men den musikalske interesse for udkantsdanmark har aldrig været synderlig stor, hvis man lige ser bort fra Allan Olsens ramsaltede sange om livet derude, hvor vi andre helst ikke kommer. Men sanger og sangskriver Mikael K er flyttet til udkantsland og er klar med første sæt betragtninger og observationer fra den yderste klitrække.

Med sit eminent afstemte orkester Klondyke giver Mikael K en række kærlige skæbnefortællinger, der tager direkte udgangspunkt i hans oplevelser fra livet i udkantsdanmark. Her viderefører han sin rolle som musikalsk vagabond. Og det er små fine historier om et andet liv, der har sine egne værdier, som ikke lige finder genhør i København. Men sangene er også præget af provinsens indlagte trang til flugt. Selv om alle veje alligevel fører til Vrå, som Mikael K klogt nok synger.

Udkantsland er sange om drømme og ikke mindst de bristede af slagsen. Men også sange om at finde sig til rette med det, man har.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA