x
Spiritual Front, Black Nail Cabaret og RevCo World: Atlas, RECession Festival, Aarhus

Spiritual Front, Black Nail Cabaret og RevCo World, Atlas, RECession Festival, Aarhus

Spiritual Front, Black Nail Cabaret og RevCo World: Atlas, RECession Festival, Aarhus

Anmeldt af Ras Bolding | GAFFA

RECession Festival i Århus - og deres demonstrativt lyserøde kaninlogo -  har igennem de senere år profileret sig som en af undergrundens stærke baser i det jyske. Derfor skabte det en del undren i de alternative musikalske miljøer, da det tidligere på året rygtedes, at festivalen ikke længere ville blive tildelt samme økonomiske støtte som tidligere. Netop dette forhold har også betydet, at man i år ikke har kunnet booke store navne i traditionel forstand - men derfor kan man jo sagtens finde gode sager alligevel, og heldigvis.

Spiritual Front ****

Jeg kendte ikke i forvejen noget videre til italienske Spiritual Front, som gik på ret præcist klokken 21, mens der stadig ikke var dukket mange mennesker op på Atlas. De begyndte dog heldigvis at sive ind undervejs, og det synes jeg også gruppen havde fortjent, for de var velspillede, bød på god lyd og så var de naturligvis ulasteligt klædt i sort og med hvide slips - man er vel italiener!

Spiritual Front virkede på mange måder som en erfaren og scenevant gruppe, der tilmed holdt af at optræde for publikum. Musikalsk befandt udgangspunktet sig et sted mellem indierock, neofolk og en smule stænk af shoegaze og goth, her og der krydret med elementer, der nok bedst kan beskrives som noget i retning af sømandsviser. Til tider med homofile indslag. Noget af materialet fremstod mere traditionelt indierocket, mens andre numre - de mest interessante i mine ører - netop rystede posen og blandede inspirationskilderne til en personlig og eklektisk lyd.

Atlas var bestemt ikke fyldt, men det gjorde ikke så meget til denne type musik. Der blev pludret fint undervejs scene og publikum imellem, og det var svært ikke at fatte sympati for de fire italienere. Og så hører det altså med, som allerede nævnt, at de faktisk var særdeles velspillende, og at deres lyd fremstod utrolig velbalanceret.

Black Nail Cabaret ***** (billedet)
Black Nail Cabaret er en synth-pop/electroclash-duo fra Ungarn, på aftenen dog udstyret med ekstra korsangerinde, der ligeledes leverede diverse performance-agtige indslag i løbet af koncerten, ofte iført særprægede kostumer, fra gasmaske til sommerfugl. Helt fra begyndelsen af seancen stod det klart, at man her havde med en gruppe at gøre, for hvem det visuelle udtryk er en integreret del af koncertoplevelsen, og selvom der hverken var tale om VJ-skærme, lasershows eller lignende, men i udpræget grad større fokus på det cabaret-inspirerede, hvad gruppens navn da også lægger op til, så fungerede de enkle virkemidler ret effektivt.

De tre piger, to på vokal og en på synthesizere, så dog ikke bare godt ud på scenen, men var også kompetente musikalsk, og så var deres livelyd tilmed god. Bevares, en del blev afviklet fra backing tracks, men de centrale synthesizertemaer og lyde blev spillet live, lige såvel som vokalerne naturligvis også var live, og det fungerede godt.

Gruppens lyd trak i en vis grad på de klassiske synthpop-dyder af den mere dekadente art fra firserne, om end også nyere navne som især Client og sine steder også The Knife syntes at spøge i musikken. Og nåja, så Rihanna, hvis "Umbrella" gruppen havde oversat til synthpop undervejs - hvorved undertegnedes kendskab til Rihanna i øvrigt steg med flere hundrede procent, fra blot tidligere at have registreret de der typiske otte-ti takter, der er plads til i en tv-reklame, og så til rent faktisk at høre et helt nummer. Personligt syntes jeg dog at Black Nail Cabarets eget materiale var mere spændende, og deres udtryk fungerede godt live, hvilket også publikums reaktioner vidnede om. De ungarske piger levede på mange måder op til de forventninger, jeg havde i forvejen, og de skuffede bestemt ikke.

RevCo World *****
Aftenens sidste navn var RevCo World med Luc Van Acker i spidsen, et projekt, der på mange måder er dennes nuværende inkarnation af Revolting Cocks, industrialgruppen som han, sammen med Richard 23 fra Front 242 og Al Jourgensen fra Ministry, stablede på benene tilbage i firserne. Et projekt, der siden har fungeret som lidt af en kreativ sandkasse for flere af industrialscenens helt store navne; blandt andre har både Skinny Puppys Nivek Ogre og Trent Reznor aka Nine Inch Nails været forbi, så selvom Atlas på dette tidspunkt stadig ikke var fyldt op, så var der, i Acker, lidt af en genrelegende på scenen. Og det vidste de fleste af det fremmødte publikum dog heldigvis godt, så der gik ikke længe før den energiske stemning indfandt sig, både på scenen og blandt publikum.

Allerede fra første nummer stod det klart, at de fire musikere havde det rigtig godt med at optræde, og at publikum kunne lide hvad de fik serveret - og det er jo, unægteligt, det bedst tænkelige udgangspunkt. Lyden var generelt god, sine steder med lidt vel megen mellemtone-distortion, men ikke i en sådan grad, at det blev generende. Musikalsk bevægede gruppen sig, helt som man kunne forvente, mellem industrialmusik af den mere elektroniske slags og industrialmusik med større vægt på punkrock, men også med afstikkere i retning af synthpop og smadrede breakbeats, det hele leveret med en både legelysten og helt igennem tændt nerve, som ganske tydeligt smittede af på publikum, der undervejs spontant indtog scenen som dansegulv.

Covers - og det der ligner - af New Order, Depeche Mode, Bauhaus og naturligvis Rod Stewarts "Da Ya Think I'm Sexy?" var også på programmet, side om side med eget materiale såsom "TV Mind" og "No Devotion". Det hele blev leveret inden for rammerne af en energifyldt koncert, men uden indlagte forsøg på chokrock-show af den type, man tidligere har forbundet med Revolting Cocks. Og det var egentlig ikke noget man savnede. Her var fire musikere; eltrommer, percussion, synthesizer og guitar/vokal, der gik til opgaven med lige dele uimponeret charme og musikalsk styr på tingene, og det var alt, der skulle til denne aften.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA