x
The Subways: Money And Celebrity

The Subways
Money And Celebrity

The Subways: Money And Celebrity

GAFFA

Album / Cooking Vinyl
Udgivelse D. 19.09.2011
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Kære The Subways.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så troede jeg faktisk, at I var gået i opløsning. Det er efterhånden en del år siden, jeres fine debut kom, og jeg kan på stående fod ikke nævne nogen hits fra efterfølgeren.

Det er dejligt at høre, at I stadig kører den energiske, ukomplicerede og højoktane indierock-stil på numre som We Don't Need Money To Have A Good Time og It's A Party, hvor jeg er særligt glad for koklokken.

Det er også betryggende, at I stadig holder fast i den fine vokale dreng-pige-pingpong mellem Billy (Lunn) og Charlotte (Cooper), men indimellem lyder pigedelen altså lidt skinger og mere som B-52's end undergrundstog. Det gælder blandt andet på I Wanna Dance With You.

Har I for øvrigt lyttet til Bloc Party siden sidst? Det synes jeg at kunne høre på den måde, guitar og hooks leveres på i et nummer som Celebrity. Det klæder faktisk jeres ellers godt punkede lyd, så fortsæt endelig med det.

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at I har været specielt savnede, men det er fint, at I er her igen. Velkommen tilbage, Subways.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA