x
Nils Landgren: The Moon, The Stars, And You

Nils Landgren
The Moon, The Stars, And You

Nils Landgren: The Moon, The Stars, And You

GAFFA

Album / ACT
Udgivelse D. 19.09.2011
Anmeldt af
Ivan Rod

Nils Landgren er en yderst interessant trækbasunist og sanger. En musiker med en – både instrumentalt og vokalt – helt særegen, soft signatur. En genkendelig "stemme" i "havet af stemmer".

Nils Landgren er en aldeles fremragende musiker med et stærkt, sanseligt instrumentalt udtryk. Og en lige så fremragende sanger med et sært uskolet, skrøbeligt og autentisk vokalt udtryk.

Alene på den baggrund er der grund til at stoppe op, når den produktive svensker udsender nyt.

The Moon, The Stars And You er hans seneste udspil af mange på det fremragende tyske label ACT. Et album, hvorpå han – sammen med en lang række fremragende musikere/sangere såsom Michael Wollny, Lars Danielsson, Cæcilie Norby, Richard Galliano og Steve Gadd – tager en række etablerede standards og rock/pop-numre under kærlig behandling. Eksempelvis iklæder han sammen med udvalgte musikere og sangere Cat Stevens' Moonshadow, Henry Mancinis Moon River og Herbie Hancocks Stars In Your Eyes nye gevandter. Og dét kunststykke er altså værd at bemærke.

Selv om originaliteten på The Moon, The Stars And You lidt er gået fløjten, er og bliver Nils Landgren en stor kunstner.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA