x
Per Chr. Frost: When The Time Is Right

Per Chr. Frost
When The Time Is Right

Per Chr. Frost: When The Time Is Right

GAFFA

Album / RecArt Music
Udgivelse D. 03.10.2011
Anmeldt af
Espen Strunk

Per Christian Frost har været i branchen længe nok til at vide, hvordan et klassisk rockalbum skal skæres. Det høres – atter – på hans sjette album i eget navn, og det gælder også tekstsiden, hvor Frost bevæger sig behændigt rundt i forbilledernes formsprog.

Og heltene – det er Petty, Knopfler og naturligvis Dylan, hvis firserplader synes at have stået fadder til lyden på When the Time is Right. Tromme- og guitarlyden og de to korpiger, som for øvrigt fortjener et anerkendende nik for deres bidrag til lydbilledet. Could You Feel Like Me? er direkte planket fra Dylans Honest With Me, mens Your Song kunne lyde som et outtake fra Oh Mercy. Og det fungerer. Til gengæld kan det undre, at Frost uden nærmere anledning eller forklaring har lånt Dylans titel Shelter From The Storm til sin egen sang, som trods alt er noget mindre mindeværdig end Blood On The Tracks-mesterværket.

Men fred nu være med det, for som helhed er her tale om uangribeligt arbejde af høj klasse. Overraskende eller overrumplende er det langtfra, men det er jo heller ikke nødvendigvis et kvalitetskriterium.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA