x
Janni Littlepage: Strange Angels

Janni Littlepage
Strange Angels

Janni Littlepage: Strange Angels

GAFFA

Album / Hemifran
Udgivelse D. 27.09.2011
Anmeldt af
Espen Strunk

Bare fordi albumcoveret ligner en mellemting mellem Barbara Cartland og Tv-Shop, og Littlepage frejdigt erklærer, at hun er fascineret af fjerne stjerner, vilde ponyer, engle og feer, kan man jo godt skrive gode sange. Jo, man kan. Littlepage bor i Carmel Valley, Californien, og stilen minder lidt om Joni Mitchell, bare uden nogen form for personlig kant. Ligesom stemmen visse steder klinger lidt af Emmylou Harris, blot uden dennes latente melankoli.

De ordrige tekster er ellers langtfra blottet for gode idéer - tag for eksempel When the Snow Falls On Baghdad – og udmærkede strofer står i kø: "I never stood a chance in the noonday sun / while your memory pursued me like a man with a gun". Men så kommer feerne og de vilde ponyer og tager overhånd; "A mystic thread traces its golden edge / A winding ribbon of radiance / Tethering moments of wakefulness". De linier kom, meget sigende, til Littlepage i en drøm, mens hun opholdt sig i Big Sur; engang et yndet mål for 50'ernes beatpoeter, i dag et spirituelt orienteret refugium for rige amerikanere med kreative aspirationer.

Endelig får vi en version af Amazing Grace, som får denne anmelder til at savne Janis Joplins dejligt uskønne version af samme; til gengæld har Littlepage indsat et tekstfragment af Harriet Beecher Stowe (hende med Onkel Toms Hytte), en fin detalje. Alt i alt er der dog tale om en noget fersk omgang, som minder mere om Judy Collins end Joni Mitchell. Og det er ikke positivt ment.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA