x
Maria Rylander: Facing South

Maria Rylander
Facing South

Maria Rylander: Facing South

GAFFA

Album / Musik Hemifrån
Udgivelse D. 29.09.2011
Anmeldt af
Espen Strunk

Svenske Maria Rylander har gjort alt det rigtige. Hun har taget jazzkursus på Birka Folkhögskola, og siden uddannet sig til musiklærer på Akademiet for Musik og Drama i Göteborg. Været på studietur i Paris og turneret i Japan. Jo, jo. Men lige meget hjælper det.

Dette hendes debutalbum, som blander jazz, pop og bossanova er bare ikke særligt interessant, teksterne er gennemgående trivielle (klichétitler som Cabaré of Life og A Mile In My Shoes; fortærskede linier som "I left my soul in Paris") og stemmen såvel som arrangementerne ganske anonyme. Jamen, er der da slet igen lyspunkter, spørger De. Jo da; de fem backingmusikere - bas, guitar, trommer, cello og klaver -  spiller fint, faktisk lige til en flidspræmie henne på musikskolen.

Vokaljazz er mange ting, og vi er heldigvis velsignet med et valg. Måske var det tid til at støve Billie Holiday og Nina Simone af og få investeret i én af de cd-bokse, som er udkommet, hvor Ginsberg og Kerouac læser op til jazzakkompagnement.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA