Alcoholic Faith Mission og Deer Bear: Kansas City, Odense

Alcoholic Faith Mission og Deer Bear, Kansas City, Odense

Alcoholic Faith Mission og Deer Bear: Kansas City, Odense

Anmeldt af Morten Gottschalck | GAFFA

Arkivfoto

På mandag udsender Alcoholic Faith Mission deres 4. regulære studiealbum, "Ask Me This". Det spilleglade band er taget på en Danmarks-turné med Deer Bear (Hjort Bjørn) som opvarmning. I aften er vi på Kansas City, et studenterhus-lignende spillested uden for Odense centrum. Det er den 1. oktober, og det har været 25 grader i dag. AFM siger, at de har badet i havet. Hvad som helst kan ske.

 

Deer Bear er et usædvanligt velvalgt opvarmningsband. Hovedpersonerne Anne og Lars har skruet en håndfuld harmoniske, varme og melankolske melodier sammen, som rammer den sørgmodige sjæl i solar plexus. Vi taler om oprigtig selvransagelse for forbedringens skyld, ikke piveri for publikum. Lars fører an med guitar og sang, og den kønne Anne følger på klaver og vokal. Bandet mangler at få et par spande rutine, overskud og legesyge indenbords, men det hører med til at være et ungt band. Hold øje med dem, folkens. (****)

 

Straight til nakkemusklen
Efter den korte pause hopper Alcoholic Faith Mission efter en kort introduktion ud i "Alaska" fra den nye skive "Ask Me This." Fra første tone skyller spilleglæden ud over salen. Vi er kun omkring 30 publikummer, men folks opmærksomhed er fikseret på bandet i midten. Nogle rokker med nakken, andre står bare paralyseret. Virkningen er ikke til at tage fejl af.

AFM er indie-rock med plus på korsang, og fælles deltagelse fra alle bandmedlemmer. Yndige blonde Kristine er iført en hvid kjole og danser rundt, som kun en ung kvinde kan gøre det. Bassisten, pianisten og lead-guitaristen skråler med på koret og giver hver eneste publikum en grund til at klappe med. Frontmand Thorben troner over de andre og skuler ud over salen med et velvalgt glimt i øjet, mens hans lyse sangstemme fortæller historier.

Indie-agtig indie?
Hurtigt står det klart, at dette er prototypen på den gode koncertoplevelse: Ikke et par højdepunkter spredt over to timer, men en koncert som højdepunkt i sig selv. Her er plads til sjov, anekdoter, småfejl og fuldt blus. At den ene mikrofon driller lidt, og at der forsvinder nogle detaljer i lydbilledet er tilgiveligt, for der danses, skråles og skåles, som var der kamera på. Der er mest drøn på første sæt, men andet set byder på bedre samspil.

Jeg må tænke mig om, før jeg definerer, hvad indie er, og alligevel ved jeg instinktivt, at AFM er indie. Rimeligvis kan man påstå, at Alcoholic Faith Mission er sværere tilhængelig end så meget andet musik. Der kræves lidt ekstra af lytteren for at få den fulde oplevelse; et utaknemmeligt krav i denne utålmodige tidsalder. Samtidig er der så stor variation på AFMs numre, at det er umuligt at sætte dem helt i bås.

Variation for variationens skyld
At spille en koncert er lidt ligesom en eksamen. Man skal kunne sit materiale, men man skal også kunne bluffe og føre censor ud af en tangent, som man selv styrer. AFMs eneste svaghed er i mine ører, at man som publikum hurtigt regner ud, at man ikke kan regne med noget. Det er sjovt og spændende, men selv spændende mister sin appel hvis højdepunktet ingen ende tager. Det er helt fjollet at sige, men en god monoton melodi eller et lige-ud-ad-landevejen rocknummer ville pynte i sættet.

Alcoholic Faith Mission og Deer Bear spiller videre i Svendborg på fredag. Pak danseskoene og varm hænderne op - der klappes.

 

Køb billetter til AFM's koncerter via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA