x
Bruno Mars: Valby-Hallen, København

Bruno Mars, Valby-Hallen, København

Bruno Mars: Valby-Hallen, København

Anmeldt af Sohail Hassan | GAFFA

Bruno Mars valgte at starte sin Europa-turné i Danmark. Sidste gang han var her, måtte de flytte ham fra Lille til Store Vega, og det var som bekendt en kæmpe succes. Han er ikke blevet mindre kendt i mellemtiden. Valby-Hallen, som rummer langt flere end Store Vega, var fyldt denne aften. Der var ikke kun skrigende teenagepiger. Folk i alle aldre var strømmet til allerede på det annoncerede starttidspunkt kl. 20. Et tegn på, at Mars er populær og rammer bredt.

 

Et nyt spændende talent varmer op

Opvarmningen til den dygtige sangskriver Bruno var en anden dygtig sangskriver, nemlig Skylar Grey. Navnet siger dig nok ikke så meget, men det kommer det til. Hun er lige som Mars kun 25 år og har ligesom ham skrevet hits for de store. Hun skrev Love The Way You Lie, som blev gjort kendt af Rihanna, I Need A Doctor for Dr. Dre og Coming Home for Diddy-Dirty Money.

I 2006 debuterede Grey under sit rigtige navn Holly Brook uden det store resultat. Under det nye navn har hun meget mere vind i sejlene. I de 30 minutter, opvarmningen varede, spillede Grey og hendes sparsomme band flere numre fra hendes kommende album, som lød ret interessante. Bl.a. hendes nye single Invisible.

 

Stort anlagt show med fuld fart på

Mars og band gik på ca. kl. 21. Showet var stort anlagt med hele 10 mand på scenen (som alle gav den fuld gas fra start), et fantastisk lysshow og kæmpe video-baggrund. De lagde ud med The Other Side og fulgte op med et par hurtige numre af andre artister, bl.a. Beatles Money (That's What i Want). Som Mars sagde: Bare for at få gang i danseskoene. 

Da han derefter spillede Billionaire, gik det store publikum helt amok. Alle musikerne spillede selvfølgelig fantastisk og tight, men hornsektionen, bassisten (Jamareo, som i øvrigt havde fødselsdag), guitaristen og kor-sangeren fik også sprunget, danset og løbet lige så meget som Mars selv.

De satte tempoet lidt ned et øjeblik med Our First Time. Men det blev en kort pause. Tempoet fløj nemlig helt i vejret igen på rock'n'roll-nummeret Runaway Baby, hvor Mars også fik lagt et heftigt James Brown-break ind komplet med JB-trin. Det var oplagt at følge nostalgi-trippet op med lidt Doo Wop-sang. Musik, som han sagde, han var vokset op med. Det skiftede hurtigt over til Marry You, noget som teenagetøserne helt sikkert tændte på, og så over til The Lazy Song, som alle kender.

 

Hits på hits

Det er utroligt, så mange hits Bruno Mars allerede kan præsentere efter bare et album og en forholdvis kort karriere. Der var dog også plads til nogle af de øvrige sange på albummet såsom Count On Me og Liquor Store Blues.

Selv om koncerten og showet selvfølgelig var nøje planlagt, var der stadig tid til, at Mars kunne komme i dialog med publikum. Han smurte ikke for lidt på, da han som indledning til Nothing On You sang lidt til de københavnske piger. Han vidste selvfølgelig ikke, at en stor del af pigerne var valfartet fra hele landet og nogle sågar fra Sverige og Norge. 

Mega-hittene havde han gemt til sidst, og vi fik Grenade i et sprød spansk salsaversion, hvor det heldigvis kun var indledningen og outroen, som var ændret. Og så kom hans eget favorit-nummer Just The Way You Are. Koncerten sluttede præcis 70 minutter, efter den var startet.

Men som inkarnerede koncert-gængere ved, er der ekstranumre i sigte, så længe lyset ikke tændes i salen, men kun hvis publikum bliver og skriger. Det gjorde publikum i den grad. I det hele taget havde publikum skreget så højt mellem alle numre, at de næsten kunne overdøve den sindssygt høje musik.

Ekstranumrene var en meget kort bid af Eminem/Bad Meets Evil-nummeret Lighters (faktisk kun Brunos del) og til allersidst Talkin' To The Moon, en favorit, som blev glemt sidste gang. Sjovt nok spillede de ikke det helt spritnye nummer It Will Rain. Men vi fik alligevel cirka 80 minutters koncert.

Bruno Mars leverede i den grad varen og imponerede med sin smukke og fuldstændig kontrolerede vokal. Selv om der var fuld knald på hele vejen, tabte han ikke pusten på noget tidspunkt. 

 

Elendig lyd

Allerede under opvarmningen væmmedes man ved den elendige rungende lyd, der var i den store sportshal, hvor al musikken udelukkende kom fra den store scene. Det var sindssygt højt, men lød elendigt, hvis man befandt sig i den bagerste halvdel af salen. Hvilket halvdelen af publikum gjorde. Højttalere rundt i salen ville hjælpe på dette.

Heldigvis var det i orden på de stille passager af koncerten, men dem var der ikke mange af. Når bandet gav den gas, druknede den medfølgende støj desværre ofte Brunos sang.

Men trods den elendige lyd var det en fantastisk koncert med en til stadighed imponerende kunstner.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA