x
Helgi Jonsson: Diás Nordicos, Madrid

Helgi Jonsson, Diás Nordicos, Madrid

Helgi Jonsson: Diás Nordicos, Madrid

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

 Helgi Jónssons stemme er lige så ømskindet som den er kraftfuld. Fakta er, at den har cirka samme personlige præg som den unge islændings optræden i det hele taget: Han går helt ensom op på scenen med sin skrøbelige stemme, sin ydmyge person og et keyboard. Fra første tone giver han sig fuldkommen hen til det ganske højlydte spanske publikum, som i starten ikke virker, som om det helt ved, hvordan det skal agere. Hvordan skal de reagere på denne særegne person, som tager plads på scenen? Helgi selv virker lidt perpleks over for det hele, og man kan mærke, at småsnakkeriet og skramleriet i baren forstyrrer ham. Men heldigvis forandres det, da sangerinden Tina Dickow og trommeslageren Thorvaldur gør ham selskab på scenen. Irritationsmomenterne forsvinder bort i periferien, og lydbillederne bliver større, lettere. Stilheden mellem Helgis åndedrag byttes ud med duvende trommer og Tinas bløde røst.

Forestillingen forvandles fra skrøbeligt enmandsshow til noget, der er mere kraftfuldt og mindre kompliceret. Stemningen forandres, og det er som om at denne nyfundne fortrolighed mellem publikum og kunstneren forløser hele koncerten. Men hvor smukt Tina end lægger til Helgi, og hvor dygtigt Thorvaldur end er bag ved trommerne, så er det så meget desto mere tydeligt, at det er Helgi, det drejer sig om: Som med den elskværdige scenepersonlighed, da han blander en barnlig, usikker humor med vovede forslag til Tina. Eller hans foranderlige stemme, som ubesværet synes at kunne være rørende i hele stemmeregistret. Helgi har så mange kvaliteter og en sådan udstråling og talent, at det er umuligt ikke at blive berørt. Og bagefter vil spanierne have autografer, knus, fotografier. Ja, næsten alt. Og det er fuldt forståeligt.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA