x
Snoop Dogg: Train, Aarhus

Snoop Dogg, Train, Aarhus

Snoop Dogg: Train, Aarhus

Anmeldt af Michael Jose Gonzalez | GAFFA

Det er lidt af et scoop, Train i Aarhus har begået ved at lokke en af hiphoppens allerstørste til byen - og så på et spillested, der kun kan huse omkring 800 mennesker. Sidst Snoop var her, spillede han for 3000. Det plejer at være en fornøjelse at gå til hiphop-koncert på Train, og denne aften i selskab med Tha Doggfather var ingen undtagelse.

Denne signatur har efterhånden oplevet Snoop en håndfuld gange før, og var derfor forberedt på, at der næppe var de store udsving i mandens optræden eller sætliste i forhold til tidligere. Alligevel formåede den gamle hund at vise et par nye tricks i løbet af aftenen, selvom lidt flere af slagsen ikke havde gjort noget.

Klokken 21.00 går DJ LT på scenen og spørger forventningsfuldt publikum, om der er nogle derude, der ryger weed. Selvom alle er blevet godt og grundigt kropsvisiteret ved indgangen, svarer publikum med begejstret hujen, og der er da også et par stykker, der har fået smuglet lidt med ind. LT, der får lokket en joint fra et gavmildt medlem af publikum, varmer os op med en god blanding af klassiske gangsta-toner fra Ice Cube og 2pac og nyere bud på genren fra Lil Wayne, Drake og Rick Ross.

Ægte Westcoast-stemning

Tyve minutter senere er Bigg Snoop og tre absolut nydelige danserinder på scenen, hvorfra I Wanna Rock åbner aftenens westcoast-bal med en cool as fuck Snoop i flowmæssig topform bag sin pimpede mikrofon. I modsætning til tidligere besøg i landet har Snoop ikke sit ellers ret faste backingband, The Snoopadelics, med i aften, hvor det er DJ LT, der står for beats'ene og den vaskeægte vestkyst-stemning.

En dansende Snoop joines af hele to hypemen og en stor omvandrebde tøjhund-maskot (?!) med crips-bandana i Tha Shiznit, der efterfølges af P.I.M.P. og Next Episode, hvor Snoop varierer lidt med at tilføje sin rap en smule mere melodiøsitet end origialudgaven. Han virker glad og tilfreds og fører sig storsmilende overlegent frem, mens han dedikerer en sveddryppende Gin And Juice til "the true weed smokers in the audience."

Flowet, der et par gange har det med at drukne lidt i den tunge g-funk-bas, er tight og tilbagelænet, og Snoop befinder sig tydeligvis godt med at være så tæt på sit publikum. Han er ikke for fin til at komme hen til scenekanten og give hånd til publikum eller henvende sig direkte til særligt udvalgte kvindelige fans. I Wanna Fuck You dedikeres til netop "the sexy ladies", og danserinderne på scenen må siges at efterkomme sangens budskab fint med deres besnærende koreografi.

"Smoke Weed Every Day" 

That's That Shit er af en eller anden grund ikke droppet fra sætlisten, og nummeret fremstår da også helt hæderligt i aftenens levering. Efter sangen smider Snoop solbrillerne til publikums store begejstring og afslører et par meget sammenknebne let røde øjne med meget store pupiller ...tsk tsk. Han charmerer sig storsmilende igennem en funky og velsmurt version af Signs, hvori han endda byder på en gang a cappella-sang – uden autotune. Sådan, Snoop!

Efter et ganske kort exit fra scenen vender Snoop tilbage og har skiftet sin hvide DPG-T-shirt ud med en AGF T-shirt med nr 420 og "Tha Doggfather" trykt på ryggen. Det er sgu meget sejt. Efter den hårde Serial Killer bløder Snoop gangsta-attituderne op med den herligt lumre Sexual Eruption, som vi af uvisse årsager får i den censurerede Sensual Seduction-version, hvorefter Snoop afslører, at han har mere i ærmet til damerne, der også får Beautiful, som leveres med overskud og kaskader af chillet coolness.

"I got a new song with this guy David Guetta", fortæller Snoop og sætter gang i den yderst hårdtpumpede Wet. De buldrende beats kan mærkes i gulvet og giver et fint genremæssigt afbræk i sættet, og på opfordring af Snoop fistpumper publikum, så man skulle tro, man stod midt i et afsnit af Jersey Shore.

Lidt hurtigt overstået

"I've made you sing, I've made you rap, I've made you dance, I've made you clap, I've made you wet – now there's just one more thing I need to make you do..." og da de indledende toner fra House Of Pains Jump Around gjalder ud gennem rummet, er publikum ikke et øjeblik i tvivl, om hvad det er, og der hoppes, som om det sig hør og bør på livet løs.

Drop It Like It's Hot fyrer godt og grundigt op under publukum, der når kogepunktet, da signatursangen Who Am I (What's My Name) sætter punktum for aftenens koncert, og Snoop garanterer os til tonerne af Bob Marleys Jammin, at "I will be back in Denmark any time you motherfuckers want me!" Det er rart at vide.

En god time i selskab med Snoop var hvad vi fik, og selvom mandens optræden og nærvær var i absolut topklasse, er det godt nok en kende i underkanten – særligt billetprisen taget i betragtning. Ingen tvivl om, at det var en stor oplevelse at overvære manden i så intime rammer som i aften, og den tid han var på scenen, var det absolut en femstjernet oplevelse. Det er bare en skam, at han ikke valgte at blive tyve minutter til en halv time længere, for så havde koncertoplevelsen som helhed også kunnet have hevet en ekstra stjerne hjem, og Snoop plejer ikke at have problemer med at spille længere. Han har i hvert fald numre nok til det.

Når det så er sagt, kan man ærgre sig lidt over, at manden gang på gang vælger at spille så sikre kort og køre ren singlehit-parade. Han kunne med fordel lufte et par af de mere sjældent spillede numre fra sit fine bagkatalog og også gerne have lidt mere tiltro til sit nyere materiale, hvor vi kun har fået en hitsingle fra hver af de fire sidste plader, han har smidt på gaden, mens fine plader som Tha Doggfather og Tha Last Meal helt bliver forbigået. Så Snoop, når du nu forhåbentlig snart kommer igen, må du gerne ryste posen lidt, og så ellers ikke være så fedtet med spilletiden. Det er jo så herligt, når du er på. Beeeeitch!  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA