x
Florence And The Machine: Ceremonials

Florence And The Machine
Ceremonials

Florence And The Machine: Ceremonials

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 02.11.2011
Anmeldt af
Erik Barkman

Florence Welch er en figur, der deler vandene. Ja-sigerne elsker at svømme hen til hendes symfoniske popsange. Nej-sigerne synes, hun er en udvendig skrigeballon. Ceremonials er dårligt nyt til skeptikerne: Florences lyd er om muligt blevet større.

Den engelske sanglærke kalder sig selv "en uforbederlig maksimalist", og det er rigtigt set. Arrangementerne på Ceremonials er monumentale: Korene lyder større end dem i Westminster Abbey, strygerne er som taget ud af et Hollywood-melodrama fra 1950, og trommesættene er mest bækkener og stortrommer. Forestil dig Tori Amos produceret af Phil Spector i hans "wall of sound"-velmagtsdage.

Heldigvis har Florence Welch stemmen til at matche rammerne – og sange at fylde i dem. Never Let Me Go er en powerballade af Guds nåde, og Seven Devils giver emo-lømlerne kam til deres hår. Florences vokal svæver majestætisk over vandene, aldrig overvældet, men heller aldrig intim. Det er faktisk det eneste, Ceremonials mangler: Nogle øjeblikke af rent nærvær midt i alle de store armbevægelser.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA