x
Megafaun: Megafaun

Megafaun
Megafaun

Megafaun: Megafaun

GAFFA

Album / Crammed Discs
Udgivelse D. 19.09.2011
Anmeldt af
Erik Barkman

Før Megafaun hed sådan, spillede de sammen med en vis Justin Vernon i North Carolina-kvartetten DeYarmond Edison. Siden dragede Vernon udenbys og tog navnet Bon Iver, mens bandkammeraterne blev boende og fandt sig til rette som trio.

Megafaun er fjerde album fra sydstatsorkestret, der befinder sig bedst i grænselandet mellem americana og progressiv rock. Albummet åbner med højdepunktet Real Slow, hvor Byrds-harmonier, jammende mellemspil og et uimodståeligt omkvæd afvikles i velbehageligt luntetrav. Også tracklistens allersidste indslag, Everything, er i særklasse: En storladen duet med mandoliner, flygler, blæsere og Hollywood-strygere, sgu.

De to sange samler som bogstøtter et dusin vildtvoksende numre, fra Isadoras calypsorock til det uventede ambient-indslag Serene Returns. Hverken slidstærke kompositioner eller ufokuserede eksperimenter er i restordre på Megafaun, hvor den musikalske slingrekurs nu og da er ved at sende albummet helt på afveje. Til gengæld har det sin helt egen uforudsigelige charme.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA