x
Snow Patrol: Fallen Empires

Snow Patrol
Fallen Empires

Snow Patrol: Fallen Empires

GAFFA

Album / Fiction
Udgivelse D. 14.11.2011
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Siden gennembruddet med Final Straw i 2003 har nordirske Snow Patrol været garanter for en lettere alternativ poprock, der brillerer og irriterer i sin ufarlige pænhed.  

Det er baggrundsmusikken fra amerikanske ungdomsserier, indiemuzak og guitarer til alverdens middle of the road-radiostationer. Tilføjelsen af et diskret slør af keyboard på dette nye album, som på åbningsskæringen I'll Never Let Got og Called Out In the Dark, gør ikke meget på at ændre på Snow Patrols status som verdens måske mindst kantede guitarband.

Gary Lightbodys lyse vokal er stadig det bærende element på et album, der med en varighed på næsten en time godt kunne være skåret en sang eller tre.

Bedst er den tempofyldte In The End og den 80'er-poppede The Symphony. Det bliver dog ikke nok til at løfte Fallen Empire og give musikken bid. Alt for mange sange er af den mest kønsløse skuffe. Med en vokal som Lightbodys kunne man med rette forvente langt mere lidenskab i sangene. I stedet ender Snow Patrol som det musikalske svar på Monets åkander anno 2011: nydelige og kedelige.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA